Bag om Barokhaven ved Frederiksborg Slot

Hillerød: Hvad bruger en konge et blyforet værelse til? Hvad gemmer der sig under den falske svane i slotssøen? Og hvor mange kubikmeter vand løber igennem vandfaldet - som egentlig hedder en kaskade?

Der var svar på disse spørgsmål og mange flere, da Frederiksborg Amts Avis søndag var med på rundvisning i Barokhaven ved Frederiksborg Slot.

Barokhaven er ikke mere end 15 år gammel, hvilket blev markeret i begyndelsen af juni.

Men sin unge alder til trods er haven genskabt efter slottets oprindelige barokhave.

Det var Frederik IV der, efter at have set de store kongelige haver rundt omkring i Europa, ikke mindst solkongens Versailles, besluttede, at sådan en måtte en dansk konge også have. Så i 1720erne blev havearkitekt J. C. Krieger sat på opgaven, og han skabte haven med de fire terrasser og kaskaden i midten.

Barokhavens Venner inviterer hver søndag i juli på guidet tur i haven. For 25 kroner får man lidt over en times gåtur med masser af historie(r).

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...