Korsør Bibliotek fejrer 100 år

Korsør Bibliotek på Bernstensgade 3 runder 100 år. Privatfoto

Korsør Bibliotek på Bernstensgade 3 runder 100 år. Privatfoto

De 100 år bliver markeret med åbent hus mandag d. 2. oktober fra klokken 10.30, hvor den officielle fødselsdagsfest åbnes med velkomsttale, kaffe og kage.

Historien startede for 100 år siden, da Korsør Kommunes Folkebibliotek åbnede 1. oktober 1923 i de dertil indrettede lokaler på den dengang nyindviede Halskovskole. I 1953 flyttede Biblioteket til Havnegade 13 i Korsør, for derefter i 1975 at flytte tilbage til Halsskov, til det nuværende domicil Bernstensgade 3.

Hvad har biblioteket så betydet, hvordan har folk i Korsør brugt det i de 100 år og hvad er biblioteket så i dag?

Det er nogle af de spørgsmål, man fra biblioteket vil forsøge at besvare, når de to tidligere biblioteksledere Poul Erik Nielsen og Marianne Løje fortæller om deres tid på biblioteket, og derefter biblioteksleder Sanne Kjerstien Madsen og Kirsten Slot, der trækker trådene helt op til biblioteket som det er i dag.

Derudover byder dagen på fællessang, litteraturbingo, musikquiz, klassisk koncert med violinist Arne Balk-Møller og pianist Troels Roland der blandt andet er tilknyttet Operaakademiet, lokalhistorisk udstilling med ord, billeder og film, højtlæsning for børn og voksne, krea-værksted og fødselsdagsskattejagt i børnebiblioteket, samt kaffe og kage til de første 100, hvor alle store som små – ung som ældre er velkomne, understreges det fra biblioteket.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...