Det var ikke nogen nem opgave for sundheds- og beskæftigelsesudvalget at udpege modtageren af frivillighedsprisen i år. For der var kommet rigtig mange, rigtig gode bud på, hvem der fortjente prisen. Og hver og én yder de en stor, frivillig indsats i kommunen.
Men det blev to frivillige fra Red Barnet Allerød, der modtog Frivillighedsprisen 2023, som blev delt ud på Frivillig Fredag. De to er Poul Gerelle og Henry Martensen, der begge yder en forbilledlig indsats i arbejdet med børn og unge.
Paul Gerelle har været frivillig i Red Barnet siden 2020, og han stiller både op til sommerlejre, i genbrugsbutikken og i familieoplevelsesklubben. I indstillingen af ham stod der blandt andet:
“Paul har øje for den enkelte deltager og spotter hurtigt, hvor der er brug for ekstra opmærksomhed. Som handyman i Red Barnets genbrugsbutik hjælper Paul med at løfte de tungeste ting, han reparerer småting og hjælper med at gøre butikken til en rar, sikker og tilgængelig arbejdsplads”.
Mange timers arbejde
Henry Martensen er lejrleder i Red Barnet og yder dermed en stor indsats for udsatte børn og deres familier i Allerød Kommune.
Om Henry Martensen lyder det:
“Der ligger mange timers arbejde i at få koordineret fundraising, frivillige, lokationer, aktiviteter og kontakt til kommunen. Og 60 deltagere fra udsatte familier nød godt af det arbejde i forbindelse med årets sommerlejr i Faxe. Udover Henry Martensens indsats for Red Barnet Allerød med fokus på børn i udsatte positioner, har han i flere år også været engageret i en sommerferie-madaktivitet for børn og unge”.
Frivillighedsprisen er udover æren på 2500 kroner, og den blev overrakt af formanden for sundheds- og beskæftigelsesudvalget, Jesper Holdflod Pallesen.
De øvrige indstillede kandidater til årets pris var:
Leif Høyby Hansen og Svava Lykkegaard Hansen fra Frivillige for Integration i Allerød (FIA), Alice Silkjær, formand for foreningen Frivillighed og Medborgerskab, Allerød, Govert Lund fra Kulturbanken i Lynge, Bente Larsen, fra Ældresagen i Allerød samt Lisa Bjørstorp fra Seniornet Allerød.
Sidste år var det i øvrigt de frivillige foreninger selv, der sørgede for at dele frivillighedsprisen ud. Det skete, fordi kommunen på grund af et udgiftsstop havde aflyst den kommunale fejring.
Men i år var fejringen af de frivillige altså tilbage på kommunale hænder - og på rådhuset. Mere end 100 mennesker deltog i arrangementet.
På Frederiksborg Amts Avis og ugeaviserne Hillerød Posten, Furesø Avis og Allerød Nyt bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig.
Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionerne på hillerod@sn.dk, alleroed@sn.dk eller furesoe@sn.dk eller kontakt os på vores hovednummer 48 24 41 00.
Du kan også kontakte vores journalister direkte:
Johanne Wainø, redaktionel souschef og journalist, johanne.wainoe@sn.dk
Janne Mulvad, journalist, Hillerød, janne.mulvad@sn.dk
Mette Dolmer Thygesen, journalist, Hillerød, mette.thygesen@sn.dk
Per Skovkjær Sand, journalist. Hillerød, per.sand@sn.dk
Josefine Munch-Petersen, journalist, Hillerød, josefine.petersen@sn.dk
Anne-Mette Rasmussen, journalist, Allerød, anne.mette.rasmussen@sn.dk
Martin Stokkebro Moestrup, journalist, Allerød, martin.moestrup@sn.dk
Louise Mørch Vilster, journalist, Furesø, louise.vilster@sn.dk