Heksen ryger igen til Bloksbjerg

GLUMSØ: Traditionen tro sender Glumsø Spejderne også i år heksen til Bloksbjerg. Det sker ud over Glumsø Sø sankthansaften. Inden heksen sendes afsted er der mulighed for at tilbringe nogle fornøjelige timer i de opstillede boder i Storegade.

De største af spejderne har haft travlt med at arrangere det store bål ved foden af Anlægsbakken lige ned til søen. Og Ulveholdet har som sædvanlig med stor iver fremstillet året heks, der kommer til at trone øverst på bålet. En del andre har haft travlt med at indkøbe, indpakke og nummerere pakker og gevinster til tombola og fiskedam.

Selve sankthansaften starter løjerne i den afspærrede Storegade klolkken 19.30. Der vil være mulighed for at forlyste sig i skydeteltet. Man skyde efter dåser, fiske i fiskedam, der kan gribes flødeboller, hvis man altså er så heldig først at ramme Hugo på næsen. Der vil være mulighed for at få afløb for eventuelle aggressioner i det Muntre Køkken, hvor det er helt lovligt at smadre alt det porcelæn man lyster. Inde på Kroen vil salen i aftenens anledning være indrettet med byens største konditori, med alt hvad hjertet begærer af kaffe og lagkage.

Når klokken bliver 22 tændes bålet og vores lokale byrådsmedlem Daniel Lillerøi kommer og holder båltalen. Efter bålet vil den lokale fyrmester Frank Rasmussen sørge for et fantastisk festfyrværkeri over Glumsø Sø.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...