Børnehave fik ødelagt bus - for anden gang

SLAGELSE: Små børn og store voksne i Skovbørnehuset blev mødt af et kedeligt syn, da de torsdag morgen dukkede op i den kombinerede børnehave og vuggestue på Stadionvej i Slagelse. Nogen havde - igen - smadret en masse ruder i Skovbørnehusets turbus, som atter engang må på værksted og ikke kan benyttes i en periode.

- Vi er simpelt hen så kede af det, fortæller den integrerede institutions leder, Birgit Dürkop, til Sjællandske.

- Børnehaven ligger noget afsides fra det meste, vi mener ikke at have nogen fjender, og så sker det her igen. Det er bare så ærgerligt, for selv om vi er forsikrede, har vi en selvrisiko på op imod 25.000 kroner, som vi skal betale hver gang, og de penge kan vi kun tage fra den sum penge, medarbejderne skal have i løn. I værste fald kan det betyde afskedigelser, fortsætter hun.

Sidste gang, vandaler gik amok på bussen, var i storebededagsferien. Selv om bussen hver dag køres på en p-plads med et 180 centimeter højt hegn omkring, lykkedes det dem både dengang og nu at forcere hegnet og altså knuse ruder. Sidst røg der 13 ruder - reparationen kostede dengang 61.000 kroner - senest har vandalerne smadret 19 af i alt 22 ruder i bussen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...