Espersen: Hårdere sanktioner mod Syrien

Danmark vil bistå med ankesagen og kræve adgang til fængslet i Bahrain, siger Espersen efter livstidsdom

Danmark vil bistå med ankesagen og kræve adgang til fængslet i Bahrain, siger Espersen efter livstidsdom

Er Syriens præsident Bashar al-Assad fortsat en legitim leder for Syrien?

Det spørgsmål stiller udenrigsminister Lene Espersen (K) efter voldsomme dage i landet.

Hun vil nu foreslå stramninger af EU's sanktioner mod Syrien på EU-landenes udenrigsministermøde næste mandag. Det skriver hun i en mail til Ritzau.

- Jeg fordømmer på det kraftigste den syriske regerings uhyrlige brug af vold. Brutaliteten og voldsanvendelsen bør ophøre omgående, skriver Lene Espersen.

Hun er oprørt over det syriske styres hårde fremfærd over for prodemokratiske demonstranter.

De har i uger krævet politiske og økonomisk reformer og den autoritære Bashar al-Assads afgang.

EU har indført sanktioner mod Syrien og suspenderet samarbejdet med landets ledelse for at gøre det klart for præsident al-Assad, at hans sikkerhedsstyrkers voldsanvendelse mod demonstranterne er uacceptabel.

Hidtil har det syriske styre dog overhørt de europæiske advarsler og med stor brutalitet fortsat nedkæmpningen af opstanden.

- Det internationale samfund må stille sig selv spørgsmålet, om Assad er en legitim leder af sit land eller ej. Jeg vil derfor på EU udenrigsministermødet næste mandag foreslå en stramning af sanktionerne mod Syrien og en drøftelse af EU's videre håndtering af vores forhold til det syriske styre, slutter Lene Espersen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...