Lokale gymnasier med i top 10

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at de to gymnasier i Birkerød og Nærum er med i den gode ende af landets gymnasier.

Men nu viser det sig, at begge gymnasier er blandt de ti bedste i Danmark, målt på karaktergennemsnittet.

Det viser en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet.

Ministeriet har for første gang offentliggjort en liste over de enkelte gymnasiers resultater ved studentereksamen. Den viser, hvilke gymnasier, der klarer sig godt, og hvilke der klarer sig mindre godt.

Birkerød- og Nærum gymnasium ligger henholdsvis nr. 8 og 9 på listen med et karaktergennemsnit på hhv. 7,64 og 7,66 i 2010.

Landets højeste gennemsnit har studenterne fra Aurehøj gymnasium med 7,91, mens landets laveste er Høng Gymnasium med 5,37.

Ifølge Undervisningsministeriet er resultaterne ikke er korrigeret for sociale faktorer, og der er eksempelvis ikke er taget højde for, at der er forskel på, hvilken baggrund eleverne på de enkelte gymnasier har. En faktor blandt andet PISA-undersøgelser tillægger stor betydning.

Det er også en faktor som rektor på Nærum Gymnasium, Poul Bruun nævner, selvom han er godt tilfreds med undersøgelsen.

"Vi har generelt nogle dygtige elever, der har nogle gode forudsætninger og et godt udgangspunkt, når de starter. Men vi skal også motivere de unge og udvikle det potentiale de kommer med," siger Preben Bruun og fortæller om en elev, der beskrev sin tid i gymnasiet:

"Der var elev der fornyligt sagde, at han var et fjumrehoved da han startede i 1.G, men blev mere moden i 2.G. Og nu her i 3.G var han klar til at komme videre. Det er jo et godt billede på, hvad det er vi gør. Vi forbereder de unge mennesker på studielivet," siger Preben Bruun og tilføjer:

"Vi ligger stabilt i forhold til de foregående år, men det skal ikke være nogen sovepude. For det forpligter også, at ligge, hvor vi gør".

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...