Ny Oddset-pige jubler

«Wow, jeg er den nye Oddset-Janni«, jubler lokale Kathrine Junge Rasmussen.

«Wow, jeg er den nye Oddset-Janni«, jubler lokale Kathrine Junge Rasmussen.

Kundby-pigen Kathrine Junge Rasmussen kan slet ikke få armene ned. Søndag blev det nemlig officielt, at hun er den nye Oddset-babe.

- Jeg tror stadig ikke, jeg helt har forstået det. Når jeg har nogle stille stunder tænker jeg: Wow, jeg er den nye Oddset-Janni, fortæller hun stolt til Venstrebladet.

Oddsets nye blikfang vandt afstemningskonkurrencen på Facebook med hele 16.000 stemmer. Det gav et baghjul på 3.000 stemmer ned til nummer to Kit B, der tidligere har være med i Paradise Hotel på TV3.

Den barmfagre reality-blondine var ellers ude i en sidste øjebliks charmeoffensiv med en billedserie på connery.dk i weekenden. Men forgæves.

Ikke bare endnu en blondine

Med citatet "Jeg spiser ikke for at leve - jeg lever for at spise!" fremhævet på Facebook-profilen lever 22-årige Kathrine Junge Rasmussen ikke ligefrem op til fordommen om den sygeligt vægt-fikserede model.

Og den glade Kundby-pige mener også, at hun skilte sig ud i forhold til de andre kandidater i afstemningen.

- Jeg tror, jeg vandt, fordi jeg er blevet støttet så meget af mit bagland. Og så måske fordi jeg ikke er blondine. Men jeg håber, jeg også har vundet pga. min personlighed og de videoer, jeg har lavet, siger Kathrine Junge Rasmussen.

Men det attraktive job som Oddset-pige giver ikke i første omgang adgang til et liv i sus og dus.

- Jeg kan ikke leve af kontraktpengene. Men måske giver jobbet mig flere job, spår hun.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...