Gruppe mødes om senfølger efter kræft-behandling

Senfølgerforeningens lokale netværksgruppe i Hillerød åbner tirsdag 5. september kl. 16-18 i Kræftrådgivningen på Østergade 14.

Her kan de, der har eller lever med senfølger efter cancerbehandling, komme og hilse på foreningen og få en snak med flere, der lever med kræftrelaterede senfølger.

Man er velkommen i gruppen uanset kræfttype, behandling og senfølger, også som pårørende.

I dagens anledning får foreningen besøg af Senfølgernetværkets formand Marianne Nord Hansen. Her har man mulighed for at stille spørgsmål og høre om de seneste tiltag, der har været på dette område.

- Senfølgerforeningen er aktiv i et nationalt samarbejde og gør en stor indsats for at få ny viden, så man bedst opsporer, forebygger og behandler senfølger, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

De byder alle velkomne til Senfølgerforeningens netværksgruppe for Hillerød og omegn.

- Kom og hils på os og få en snak med flere, der lever med kræftrelaterede senfølger. I vores netværksgrupper støtter og hjælper vi hinanden i forhold til vores kræftrelaterede senfølger og vores liv generelt. Vi deler vores erfaringer, tips og gode råd til livet med senfølger på godt og ondt. Som medlem af netværksgruppen vil du møde ligesindede, som gerne vil lytte og dele ud af deres egne erfaringer i et uformelt fællesskab. I gruppen har vi en gensidig aftale om tavshedspligt, og du bestemmer helt selv, hvor meget du har lyst til at dele, skriver gruppen.

På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig. Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på hillerod@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.

Du kan også kontakte vores journalister direkte på nedenstående mailadresser:

Martin Warming, redaktør, martin.warming@sn.dk

Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk

Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk

Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist, johanne.wainoe@sn.dk

Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk

Josefine Munch-Petersen, journalist, josefine.petersen@sn.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...