Alle Altan.dk’s ansatte er fritstillet og hjemsendt

De 108 ansatte i Altan.dk’s afdelinger i Sorø, Århus og København er alle fritstillet og hjemsendt i 14 dage, mens konkursen behandles.

De 108 ansatte i Altan.dk’s afdelinger i Sorø, Århus og København er alle fritstillet og hjemsendt i 14 dage, mens konkursen behandles.

108 medarbejdere blev tirsdag fritstillet og hjemsendt i 14 dage, da Altan.dk blev taget under konkursbehandling på baggrund af en begæring indgivet af Gældsstyrelsen.

- Vi havde hørt om det på vandrørene, så da vi fik officielt besked af kurator om sagen, begyndte vi at tage kontakt til vores medlemmer, siger Rune Hansen, formand for 3F i Slagelse.

Ud af de 108 medarbejdere er ca. 60 ansat som montører, og af dem er 25 tilknyttet 3F.

Det er ikke første gang, at 3F oplever en entreprenør komme under konkursbegæring, så 3F kender arbejdsgangene.

I første omgang vil kurator, i Altan.dks tilfælde advokat Cathrine Wollenberg Zittan fra Kammeradvokaten, forsøge at rekonstruere den konkurstruede virksomhed.

- Kurator har 14 dage til at forsøge at redde virksomheden. Imens samler vi vores folk, fortæller dem om deres rettigheder og sørger for, at der kommer styr på, hvad de har tilgode af løn, feriepenge og lignende, siger 3F-formanden.

Hvis det lykkes kurator at rekonstruere Altan.dk i en eller anden form, vil mange af de nu fritstillede erfaringsmæssigt blive tilbudt genansættelse. Hvis det ikke lykkes - eller hvis nogen af 3F’s medlemmer ikke tilbydes genansættelse - går 3F ind og hjælper dem.

- Vi følger sagen og hjælper dem videre, hvis det bliver aktuelt, siger Rune Hansen.

Foto: Kasper Skovse

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...