Chok i børnehave: De skulle have lukket med det samme

1. maj sidste år overtog Ringsted Kommune daginstitutionen Lillebjerggård, der ligger på en gård lige uden for Kværkeby nordøst for Ringsted. Nu vækker det undren, hvorfor der ikke blev foretaget målinger af asbest ved overtagelsen.

1. maj sidste år overtog Ringsted Kommune daginstitutionen Lillebjerggård, der ligger på en gård lige uden for Kværkeby nordøst for Ringsted. Nu vækker det undren, hvorfor der ikke blev foretaget målinger af asbest ved overtagelsen.

Den kommunale daginstitution Lillebjerggård nordøst for Ringsted blev lukket tirsdag formiddag og børnene såvel som personalet sat udenfor stedets hovedbygning.

Grunden? En lade, hvis tag muligvis lækker asbest efter en måling foretaget af Ringsted Kommune fredag. Det oplyser forælder Pernille Larsen, der overfor Dagbladet udtrykker undren over kommunens håndtering af sagen.

- De skulle selvfølgelig have informeret personalet og forældregruppen om målingen og lukket institutionen med det samme, mens man afventer resultatet, siger Pernille Larsen, hvis fireårige søn ellers er glad for børnehaven, der 1. maj sidste år blev overtaget af Ringsted Kommune efter at have været privat institution siden 2009.

Begrænsede handlemuligheder

Mette Jeppesen, kommunaldirektør i Ringsted Kommune, mener ikke at kommunen kunne have handlet meget anderledes.

- Vi har haft en medarbejder derude fredag i sidste uge, så vores handlemulighederne har været begrænsede. Selvom medarbejderen mundtligt har tilkendegivet, at der er påvist asbest i laden, har vi bedt institutionen om at lukke den, indtil rapporten er udarbejdet i slutningen af ugen, siger Mette Jeppesen.

  • Asbest er et naturligt forekommende og ildfast mineral, som tidligere var meget anvendt i især byggematerialer og til isolering. Det er nu forbudt i Danmark og i de fleste andre lande, da asbeststøvet kan være årsag til visse kræftsygdomme, herunder lungekræft, som først viser sig mange år efter, man har været udsat for det.
  • Det har været brugt i en lang række bygningsmaterialer til især gulv-, væg-, loft- og tagplader, men også til ventilationskanaler og rør til vandforsyning og kloakering. Det har desuden været brugt til isolering af varmerør og beholdere og i tekstiler til beskyttelse mod kraftig varmepåvirkning.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...