Det er gratis at være medlem af Gladsaxes UNiG-tilbud, der blev etableret med byrådets budgetforlig 2014-17 i stedet for ungdomsklubberne. Målgruppen er unge i alderen 13 til 29.
I UNiG - Ung i Gladsaxe - kan Gladsaxe-unge komme til fællesspisning med vennerne, tale med en medarbejder om kærestesorger og skolearbejde, eller være kreativ og aktiv i alt fra øvelokaler og studie til musik til kunst, ridning og fiskeri.
UNiG rummer også projekter for sårbare unge og Kridthuset, som er et fritids- og klubtilbud for psykisk udviklingshæmmede børn, unge og voksne, samt et samarbejde, hvor der spilles fodbold med lokalpolitiet.
I en analyse af UNiG, kan man læse at der cirka kommer mellem 1000 og 1500 på en uge, i de seks ungecaféer. Analysen er bestilt af byrådet og forfattet af konsulenter fra kommunen.
’Vi skal være til stede’
- Det vigtigste vi kan for de unge, er at være til stede i deres ungeliv. Når en ung har noget de godt vil, så skal de vide at vi er her, og hvor de skal gå hen for at få hjælp, siger Ungechef i UNiG, Brian Brønd.
- Men vi skal også være der, når der er noget der bøvler. Og grunden til at vi har weekendåbent – som en af få kommuner i landet - er, at vi begyndte at opleve nogle børn der ringede om søndagen og siger ’jeg skal på efterskole, og min mor og far er ikke i stand til det lige nu’. Eller ’jeg har ikke fået mad i weekenden’, fortæller Brian Brønd.
I interviews der er foretaget i forbindelse med analysen, af faglige ledere, medarbejdere, samarbejdspartnere og unge som både kommer og ikke kommer i UNiG, kan man læse at mange at de unge kommer i caféerne for at være sammen med vennerne, men også at relationen til de voksne har en stor betydning for dem.
- Man får bygget et bånd med de voksne, og bliver mere tætte med dem. Man kan snakke med dem om, hvordan skolen har været. Hvis det har været en lortedag, kan man komme til en og snakke om det, fortæller en ung fra Mørkhøj i analysen.
Forhåbentlig for alle
De medarbejdere og ledere der blev interviewet til analysen, pointerer samtidig at de oplever at ungecaféerne tilbyder et sted for dem, der har et udpræget behov for et klubtilbud og ikke har så mange andre muligheder.
- De har behov for at høre til. De har behov for at være sammen med nogle ligesindede. De har ikke fritidsaktiviteterne, eller succes på fodboldbanen. Og så er man sammen heroppe og hygger på kryds og tværs, fortæller en medarbejder i analysen.
En UNiG-leder pointerer dog samtidig at ”vi gør sindssygt meget for dem, der er udsatte, men jeg synes også, vi gør meget for alle de andre”.
- Og UNiG er forhåbentlig for alle, siger Brian Brønd, der samtidig mener at den store ungegruppe klarer sig bedre, end da han var ung.
- Men dem som har det sværest, snakker man nok mere om end den gang jeg var ung. Der var sgu ikke nogen i vores klasse der havde ADHD eller DAMP – jo der var masser der havde det, men vi snakkede aldrig om det. Der kommer mange flere ’bøvlebørn’ end der gjorde for ti år siden. Og dem i mellemgruppen nu er blevet hjulpet så meget, at dem der har det sværest er blevet mere isoleret, siger han.
Og så oplever de unge at der bliver stillet mange krav til dem i skolen, hvilket er derfor at man i UNiG prøver at lave et sted, hvor de krav der skal være er nogle de unge selv stiller, fortæller Brian Brønd.
Arbejde med potentialer
Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på deres møde i september at arbejde videre med fem potentialer fra analysen: stærkere sammenhæng mellem SFO, skoleklub og UNiG, justering af aldersgrupper (fokus på de unge under 18), lokalt tilpassede tilbud, deltagelsesmuligheder for alle og styrket kobling til foreninger og fritidsaktiviteter.
- Analysen har fundet frem til at vi har de her fem steder, hvor vi godt kan udvikle noget der er bedre, siger Brian Brønd, der tilføjer at han er enig med prioriteringen.
- Og jeg tror at vi har bedre rammer, end man har i så mange andre kommuner – og så er vi jo uforskammede hvis vi ikke bruger dem, slutter han interviewet af med at sige.
