Uforskammet postmedarbejder

C. Hemmingsen, Ordrupvej 147 st, 2920 Chl.

D. 20 apr. kl 09.15 gik jeg, som sædvanlig, tur med min hund, bl.a på Rosenstandsvej/Ordrupvej. Her ligger næsten altid flere bunker af reklamer, aviser og deriblandt Villabyerne.

Som regel uden at være indpakket. Dvs. ofte fugtige og til tider gulnede, idet de udsættes for vind og vejr. Og det ligner til forveksling uafhentet affald. Denne bunke tiltrækker sig min hunds uforbeholdne interesse, idet de fleste hanhunde i kvarteret letter ben op ad den.

Denne onsdag morgen ankommer en udenlandsk postmedarbejder og ser at han kvitterer med et kort strint. Han spørger om jeg vil have sådan en avis ind af døren, og at han skal røre ved disse aviser min hund har tisset på! Mit svar er: ''Nej selvfølgelig kunne jeg ikke tænke mig det, men gik faktisk ud fra at det er gamle aviser til affald, idet de ikke er pakket ind, og samtlige hanhunde letter ben op ad dem.''

Han bliver uforskammet, siger noget nedladende om danskere, kalder mig Arschloch (røvhul) og fiver mig en F-finger.

Kære PostDanmark og Villabyerne. Aviser og reklamer bør IKKE ligge rundt omkring på gaderne i kommunen. Der bør ekisistere en anden procedure for levering, måske på et postkontor, OG så bør visse postmedarbejdere have et kursus i takt og tone, samt få at vide at det sandelig ikke er i orden at kalde sine kunder for røvhul og benytte sig af flabet kropssprog.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...