Køge Marines vil lege med de store drenge

Køge: - Det er ikke en kontaktsport, det er en koalitionssport, griner Anders Rindahl.

Han er i fuld gang med at trække i en mundering, der for en "Oddset-pige" er et besøg på rumstationen Mir eller en månelanding værdigt. Men egentligt er han bare ved at gøre klar til dagens træning.

Køge har fået sit første seriøse hold, der spiller amerikansk fodbold. Drengene, der går under navnet Køge Marines, mødes to gange om ugen til en gang taktisk spil og tørre tæsk ved Rishøjhallen, og har høje ambitioner om at repræsentere Køge i nationalligaen i amerikansk fodbold engang i fremtiden.

Men første skridt mod drømmen er dog at få tiltusket sig en plads på Køge Stadion, da træningsforholdene ved Rishøjhallen kunne være bedre.

Egentligt er amerikansk fodbold ikke noget nyt fænomen i Køge, men det er første gang, der er samlet et seriøst hold, hvor ambitionerne er tårnhøje.

- Vores hold har skiftet navn og så har vi valgt at stramme træningen op, så vi kører mere stringent efter reglerne, forklarer Head Coach Anders Hansen, der sammen med Christian Reidar Berg og Jack Bay står for træningen.

Jack Bay spiller iøvrigt for Amager Demons i øjeblikket og har været med i bruttotruppen til U19 landsholdet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...