Det bliver en ren festival

Når 11-12.000 mennesker mødes på Ringsted Festival og fester i tre dage, produceres der en stor mængde affald. Ringsted Festival har altid været kendt for at gå meget op i at holde festivalpladsen ren og indbydende for gæsterne. Der beskæftiges derfor mere end 40 personer med løbende rengøring og tømning af skralde-tønder under festivalen. Når først affaldet er samlet ind, skal det naturligvis bortskaffes på bedste vis, og her kommer Vognmand Ole Larsen ind i billedet med sine blå lastbiler og containermateriel.

Vognmand Ole Larsen har i år valgt at sponsorere renovation og kørsel for Ringsted Festival.

- Vi har altid lagt vægt på at deltage aktivt i det lokale samfund, og har altid støttet op om de lokale projekter, idrætsklubber og kulturbegivenheder. Vi mener, at Ringsted Festival som den vigtigste, store kulturbegivenhed, der årligt finder sted i Ringsted, er helt naturligt at støtte op omkring, siger indehaver Carsten Larsen. Ole Larsens Vognmandsforretning ejes og ledes i dag af Carsten og Kirsten Larsen, og forretningen er således nu i anden generations hænder.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...