Debat: Skøjtebane var en skamplet - giv nu Torvet sin egen identitet

Foto: Allan Nørregaard

Foto: Allan Nørregaard

Af Jens Kramhøft, Slotsgade 8, 2. th., 3400 Hillerød

En stor tak til byrådet, fordi de ikke giver lov til ”plastik-skøjtebanen”. Den var en skamplet på byens torv. Støt hellere en ordentlig skøjtebane, lagt et andet sted.

Benyt lejligheden, når Torvet snart skal omlægges, til at bruge nogle af mange andre forslag, der blev udarbejdet for år tilbage (2017/2018).

Citat fra Hillerød Byforums årsberetning 2018: ”Det skal være muligt at gøre ophold uden at være nødt til at gå på cafe, og det skal være nemmere for Hillerød Byforum at skabe aktiviteter på Torvet. De første synlige resultater er træer og bænke, der inviterer borgere og kunder til at slå sig ned og forlænge deres ophold i Hillerød”.

Enig, der er fine nye bænke, men ideen med flytbare træer blev ikke udnyttet, og man glemte vist at vande?

Giv nu Torvet sin egen varige identitet, som alle vil gå efter – en oplevelse i sig selv. Tilret placeringerne af bænke og beplantning, så der bliver læ, sol, skygge og udsigt. Terrasse, lav beplantning, opstammede træer. Brug øvre torv til events, udnyt terrasserne foran det gamle rådhus, fjern pavillonen og toiletvognen. Undlad ”containerudstillinger”. Lad større scener stå foran rådhuset, ikke foran Frederik den VII.

Hvad med Kolonnader langs husrækkerne, det er jo ofte blæsende og dårligt vejr. Genopliv bådudlejning på slotssøen, gerne administreret på samme måde som skøjtebanen. Udgangspunkt på Posen. (Skøjtebanen kan også være der uden ”forhøjning”). Tror det vil skabe større tilstrømning.

Mon ikke omsætningen i butikker og spisesteder vil løftes – afstandene i byen på gågade og søstien er ikke store, men ganske smukke, når de ikke skæmmes af ejendomme i forfald.

Foto: null

På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig. Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på hillerod@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.

Du kan også kontakte vores journalister direkte på nedenstående mailadresser:

Martin Warming, redaktør, martin.warming@sn.dk

Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk

Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk

Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist, johanne.wainoe@sn.dk

Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk

Josefine Munch-Petersen, journalist, josefine.petersen@sn.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...