Isbådsmuseet fejrer jubilæum

Halsskov: I begyndelsen af det nye årtusinde fik kulturudvalgsformand i den tidligere Korsør Kommune, Anders Nielsen (S), en god ide.

- Det er 11 år siden, at vi blev gjort opmærksom på, at der lå en isbåd nede på Fæstningen, fortæller socialdemokraten og fortsætter.

- Det handlede om at få den bjærget, og så kom Kurt Jacobsen (leder af Korsør By- og Overfartsmuseum, red.) i tanke om, at der også lå en båd ud i Vemmelev.

Bådene blev brugt, når Storebælt i gamle dage frøs til, så man kunne gå til Fyn eller i hvert fald ud til åbent vand. De blev skubbet af en række personer, der på den måde havde lidt sikring, hvis isen ikke holdt.

Enestående museum

Efter lidt snak frem og tilbage begyndte arbejdet med at få stablet et reelt isbådsmuseum på benene.

Blandt andet var det nærliggende at bruge lokalerne i den gamle isbådsstation på Revspidsen.

- Da vi så gik i gang, fandt vi masser af billeder, fortæller Kurt Jacobsen.

Savner renovering

Den 8. maj indledes sæsonen for Isbådsmuseet på Revspidsen, der holder til i Christian IV's gamle posthus, men næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget, Anders Nielsen (S), er bestemt ikke tilfreds med det syn, der møder ham og museets kommende gæster.

- Du kan jo se, hvordan det ser ud, siger han og bukker sig ned efter puds og mørtel, der er faldet af væggene.

- Vi kan simpelthen ikke være bekendt at tilbyde turisterne det her, mener han.

Isbåde til de små

Museet er kun åbent i sommerhalvåret og søndag den 8. maj mellem kl. 14.00 og kl. 15.00 markeres årets åbning og jubilæet, hvor Anders Nielsen, der i dag er næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget i Slagelse Kommune, holder tale.

Der vil desuden være isbåde til de 100 første børn, mens de voksne også får lidt til ganen.

Læs mere i Sjællandske onsdag den 4. maj.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...