Skillz er en aktivitetsforening som laver sjove arrangementer for børn og unge. Lørdag kan du møde dem i området Utterslevhuse, som ligger bag Tingbjerg kirke.
- Der er mange foreninger i området. men der er ikke så mange aktiviteter, siger Mohammed Deria som er formand for Skillz og opvokset i Tingbjerg, hvor han har gået i skole. Han oplever at de foreninger som er tilstede i Tingbjerg kommer ude fra og ikke har det dybe kendskab til Tingbjerg som han har.
- Børnene vil gerne have flere aktiviteter her. Håbet er vi på sigt bliver en folkeoplysende forening som kan give børnene skills - altså redskaber, så de kan danne sig selv og gøre gavn i samfundet, fortæller han over telefonen fra Næstved, hvor han er ved at forberede veste til lørdagens aktiviteter.
Bevillingen til at lave veste og arrangere lasertag, fodboldturnering med små præmier og snacks til de deltagende børn har SkillZ fået fra Brønshøj-Husum Lokaludvalgs kvikpulje til børn og unge.
Lokale muligheder
Mohammed fortæller at han også lærer nyt om Tingbjerg og at der er for eksempel er en 3d-printer og andre krea-ting som børn og unge kan bruge til at udvikle sig.
- Lige nu er vi i Næstved men måske kunne vi have gjort det i Tingbjerg.
Ved siden af Skillz’ aktiviteter holder Utterslevhuse beboerfest og har en række andre forskellige tilbud.
Lasertag begynder cirka klokken 13.30 og fodbold klokken 14 med Edmund.