I år er det 46. gang, at den lokale revy i Espergærde går over de skrå brædder og der er noget at glæde sig til. Publikum kan se frem til et gensyn med blandt andre Silas Drejer, Michael Mathiesen, Thomas Bryan-Lund, Monica Pedersen, Annette Richter, Malene Ruby, Sofie Schwartz og Anne-Mette Sørensen. Den musikalske del af revyen er lagt i hænderne på revyorkesteret med kapelmester Jan. O. Thomassen på klaver og Mikael Le Dous på saxofon.
Den næste godt halvanden måneds tid, mødes revyholdet hver søndag for at gennemprøve de forskellige numre, inden premieren i uge 42. Der skal findes kostumer, parykker og rekvisitter frem. Der skal laves scenografi og sættes lys.
Selvom Espergærde Revyen er en lokalrevy, har den aldrig kun handlet om Espergærde eller Helsingør Kommune. Den har altid haft nogle gode tekstforfattere som har en bred smag. Der er tekster lige fra det helt lokale til det nationale og internationale.
Billetsalget til de i alt fire forestillinger er gået i gang. Billetsalget er sat i gang via billetten.dk, og i Espergærde Vinhandel og Mr. August i Helsingør. Der er premiere fredag den 20.oktober kl. 20.00. Og så spiller revyen lørdag den 21. Oktober kl. 20.00 og igen søndag den 22. oktober kl. 13 og kl. 16. Fredag og lørdag aften åbner vi dørene klokken 17.30, og publikum har mulighed for at medbringe deres egen madkurv, mens drikkevarer købes i baren. Efter forestillingen både fredag og lørdag er der fest og dans med liveband.
Ved søndagsforestillingen kl. 13. er der gratis sildebord fra 11.30 og uddeling af Espergærdes
Pris. Der er bordbestilling på tlf.: 28119043 mellem kl. 18 og 19 - sidste dag for bordbestilling er den 18. oktober.