Såkaldt nato-pigtråd beklæder nu rækværket mellem arresten i Kalundborg og den gamle politistation. Det skriver Kalundborg Folkeblad.
Pigtråden skyldes dog ikke, at der er for tiden er særlige indsatte i arresten. Arrestforvarer Lise Nielsen fortæller til Folkebladet, at flytningen fra den gamle politistation satte ekstra fokus på sikkerheden i Kalundborg Arrest. Sikringen skulle have været etableret dengang , men der var ikke økonomi til det.
- Vi har ikke andre indsatte, end vi plejer, oplyser hun til Folkebladet, der har hørt forlydender om, at det skulle skyldes rockere blandt de indsatte.