Stenløse: Det udviklede sig til noget af en uheldig episode, da et ægtepar lørdag aften klokken 23 skulle have en taxa hjem fra Krogholmvej i Stenløse til deres adresse i Jyllinge.
Parret, en 52-årig kvinde og en 54-årige mand, var nemlig ikke enige med taxachaufføren om, hvilken vej de skulle køre hjem, og de brokkede sig så meget, at taxachaufføren til sidst bad dem om at stå ud af taxaen.
Det blev parret sure over, og begyndte derfor at skændtes med chaufføren, og det endte med, at det udviklede sig til en mindre slåskamp, hvor den mandlige kundes briller blev slået i stykker, og taxachaufførens skjorte blev revet itu.
Til sidst kom politiet dog frem til stedet og fløjtede kampen af, fortæller Henrik Duus, der er funktionsleder ved Nordsjællands Politi i Frederikssund. Det endte med at parret, der viste sig at være noget berusede, betalte for den tur, de havde fået, og derefter måtte finde en anden måde at komme hjem på.