Stor fest med stor mand

Novo Nordisk holder på fredag deres gigantiske årsfest på Dyrskuepladsen i Roskilde. I alt 10 kunstnere går på scenen. Foto: Anders Ole Olsen

Novo Nordisk holder på fredag deres gigantiske årsfest på Dyrskuepladsen i Roskilde. I alt 10 kunstnere går på scenen. Foto: Anders Ole Olsen

Novo Nordisk og Roskilde hænger efterhånden sammen som en kold fadøl og rockmusik. Og på fredag gør kæmpe-firmet det så igen, holder årsfest i Roskilde.

Årsfesten finder, som den plejer, sted på Dyrskuepladsen. Og her vil rundt regnet 10.000 medarbejdere strømme til i busser for at være med.

Og hvad er det så, de mange ansatte skal “udsættes for”? Det er som altid en perlerække af danske kunstner, på flere scener.

Det absolut største navn i år er Tobias Rahim. Han har fyldt festivalscener over hele landet denne sommer, og nu spiller han så igen i Roskilde, hvor han under Roskilde Festival var en af de mest sete koncerter.

På plakaten er også The Minds of 99, Andreas Odbjerg, Phlake, Infernal, Mads Langer, Annika Aakjær, Kwamie Liv, Blæst og Stine Bramsen.

De første busser forventes at lande omkring klokken 16.30. Musikken begynder omkring 18.30, og når klokken har sneget sig op omkring 0.30 plejer festen at slutte.

Novo Nordisk holdt for første gang deres årsfest i i Roskilde i 2008, hvor man skiftede mellem Roskilde og en anden venue i nogle år. Fra 2017 har festen helt fast ligget i Roskilde.

Kunstnerne spiller typisk 45 minutter hver på en af de tre scener.

Festen er kun for Novo-medarbejdere, men har det med at tiltrække et lille gratis-publikum med campingstole uden for hegnet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...