Når Jens Julius Kappel tager plads ved skrivebordet i kælderen under gulstensvillaen i Gadevang, er det ikke blot for at mindes gamle dage. Selv om den civilingeniøruddannede skibsekspert fylder 80 på onsdag, er der stadig gang i hans virksomhed J. J. Kappel Marine Concept. Jens Julius Kappel er en førende ekspert på blandt andet skibsskruer - og hjælper med at udvikle nye projekter på området både i Danmark og i udlandet.
At landmandssønnen fra sønderjyske Christiansfeld blev selvstændig var egentlig ikke planen.
Han var solidt placeret i en stilling som chef for A.P. Møllers olie- og gasudvinding, da han ragede uklar med sin arbejdsgiver. Han havde gjort en opfindelse, der har sparet firmaet for et beløb, der kan anslås til et sted mellem nogle hundrede millioner og mere end en milliard kroner.
Men da han ville have sin bid af kagen, fik han en fyreseddel i stedet.
"Jeg var chef for nybygningsafdelingen, og det var et virkelig spændende job. I 1973 begyndte vi at bygge de første containerskibe, og efter nogle år fik jeg en idé om, at det guidesystem, man bruger til at hejse containerne på plads, kunne ændres, så de kunne stables mere kompakt. Vi lavede en model i naturlig størrelse for at se, om det kunne lade sig gøre, og det kunne det."
Systemet betød, at der blev plads til seks procent flere containere på et skib.
Det lyder måske ikke af meget, men med en anseelig flåde af skibe, hvor det største, Emma Mærsk, alene kan laste 13000 containere, bliver det til en del ekstra transport stort set uden ekstra udgifter.
Jens Julius Kappel fortsatte sin karriere i Mærsk, hvor han blev forfremmet til chefstillingen i Olie og Gas.
"Ifølge loven skal man tilbyde patentet til det firma, man arbejder for, men have en passende kompensation. Men det var først, da en jurist hviskede mig i øret, at jeg havde ret til kompensation, at jeg foretog mig noget. Jeg var meget i tvivl om jeg skulle rejse sagen. Jeg var glad for at være i A.P. Møller og kom godt ud af det med hr. Møller. Men jeg havde det lidt som om jeg arbejdede under en enevældig konge, hvor jeg måtte vente på en belønning, når kongen fandt det passende."
Kravet blev fulgt af en fyreseddel, der officielt ikke havde noget med søgsmålet at gøre. Men sagen fortsatte i syv år, indtil der endelig blev indgået forlig. Mærsk skulle slippe fire en halv million kroner - og sagsomkostningerne og skat åd en god del af den sum.
Det er nu ikke bitterheden, der præger Jens Julius Kappel,.
"Jeg var meget glad for at arbejde i A.P. Møller, og hr. Møller var på mange måder en god og opmærksom leder. Han kunne overkomme en frygtelig masse. Jeg synes måske han blandede sig i for meget, som når han personligt gik lister igennem over medarbejdere, der skulle have gratis billetter til operaforestillinger for at sikre sig, at personaleafdelingen ikke blot tog dem til sig selv. Men især skibene var hans hjerteblod, og han var meget god til at, hvornår nye forretningsområder opstod."
Containerne var netop et af de områder.
"Da jeg startede i A.P. Møller hentede man råvarer i østen og producerede varerne i Europa. I dag er det omvendt. Man skal ikke undervurdere containertrafikkens rolle i globaliseringen. Man kan ikke forestille sig fjernsyn blive transporteret i gammeldags lastrum, hvor de blev hejst ned i net. Dels ville der være et meget stort svind, dels ville de gå i stykker under transporten", siger Jens Julius Kappel, der også selv startede karrieren med et globalt udsyn.
Efter fem år i flyvevåbenet i en natflyvereskadrille blev han uddannet som civilingeniør på DTU. - eller Polyteknisk Læreanstalt, som det hed dengang. Herefter fik han job hos en schweizisk virksomhed.
"Jeg fik valget mellem at arbejde i Paris og i Schweiz. Jeg var lige blevet gift, og det var så heldigt, at min hustru havde fået et legat af den franske stat til at studere musik, så vi valgte Frankrig. Vi fik en lille lejlighed nær Champ de Mars nær Eiffeltårnet. Vi flyttede dertil 1. april 1962.Det var meget urolige tider i Frankrig. CharlesdeGaulle var kommet til magten et par år i forvejen, og han lovede, at Algeriet skulle forblive fransk. Alligevel blev landet selvstændigt, og det gav en masse uro, hvor en bevægelse ved navn AOS forsøgte sig med attentater mod de Gaulle. Der var tit spærringer med maskingeværstillinger i gaderne. Det var spændende tider, og jeg kunne godt lide Paris, men efter et par år rykkede vi alligevel videre til Schweiz. Virksomhedens hovedkontor var et fantastisk sted for en ung ingeniør. Jeg arbejdede sammen med folk fra hele verden, og vi fik venner , som vi stadig ser. Men efter et par år, kom jeg til at savne Danmark. Især vandet.Om det er salten i luften, der gør det, eller hvad det måtte være, ved jeg ikke.Men jeg kom hjem for at søge et helt andet job, men så at A.P. Møller søgte en, der kendte til dampturbiner, og jeg kom til nybygningsafdelingen, hvor jeg siden blev leder."
Efter A.P. Møller-årene blev Jens Julius Kappel selvstændig. Og her fortsatte opfindertrangen. En idé, der havde været undervejs siden starten af 1980'erne, blev nemlig langt om længe til virkelighed. Forenklet set er der tale om en skibsskrue med foldede kanter, der nedsætter brændstofforbruget betragteligt ved at give øget fremdrift - en opfindelse, der sparer verden for store mængder co2-udledning. Skruen bruges blandt andet på mange af Scandlines færger.
Kampen for nye opfindelser fortsætter:
"Jeg arbejder stadig, og lige nu er jeg i gang med et projekt sammen med DTU, det tekniske universitet i Hamburg og nogle private firmaer", fortæller Jens Julius Kappel, der dog også finder tid til at pleje fritidsinteresserne skiløb og sejlads.