Torup: Siden 1998 har ægteparret Preben Boye og Pia Kai-Sørensen ejet det nedlagte mejeri i Torup, hvor de har hjem, galleri, værksted og butik.
Men først sidste år, åbnede de op for den 100 kvadratmeter store kælder, hvor Preben Boye i vintermånederne har gået og arbejdet på en installation.
- Det er mit liv. Det er de ting i mit liv, som har gjort et stort indtryk, og som jeg har været optaget af, siger Preben Boye.
Preben Boye er billedhugger, og har i 40 år levet af sin kunst. Han er mest kendt for sine store stenskulpturer, der er udstillet adskillige steder i landet og sine bronzeskulpturer. Dem laver han ved at beklæde ståltråd med bivoks - fra egne bistader, og derefter lave en form, som bronzen fyldes i.
Mejeriet og butikken er åben hver fredag fra klokken 15 til 18 og lørdag fra klokken 10 til 15. Galleriet er åbent efter aftale.
Læs mere i Frederiksborg Amts Avis