1. divisionstruppen i Hillerød Fodbold bliver forstærket.
Klubben har nemlig valgt at købe 26-årige Markus Bay fri af sin kontrakt med 2. divisionsklubben Fremad Amager, der løb til 2024. Det oplyses ikke, hvad prisskiltet har været på den alsidige spiller, som primært gør sig på midtbanen.
Markus Bay har fået en toårig kontrakt i det nordsjællandske.
Det skriver Hillerød Fodbold fredag aften på sin Instagram-profil.
26-årige Bay har en fortid i Brøndby, Ajax og Viborg FF, og han skiftede til Fremad Amager i 2018.
Fredag aften skal Hillerød i aktion mod Sønderjyske i 1. division.