Sagen om fremtidens skolestruktur er lige nu i høring frem til 11. marts. I Venstre respekterer vi fuldstændigt høringsperioden, og vi ser meget frem til at modtage borgernes synspunkter, refleksioner og alternative forslag.
Med et fald i antallet af elever på 20 procent og det følgende pres på skolernes økonomi og faglighed er vi nødt til at se på, om den nuværende struktur er hensigtsmæssig - den udfordring har vi fra kommunalbestyrelsens side nu åbent lagt frem til debat og med henblik på konstruktiv dialog mellem borgere og politikere.
Det store spørgsmål er - lidt forenklet - om pengene skal bruges på tomme bygninger, eller om de skal bruges på eleverne? Skal vi bruge pengene på mursten, eller skal vi skabe råderum for udvikling?
Vi vil opfordre borgerne til at deltage i debatten på www.rudersdal.dk eller møde op på borgermødet den 10. marts.
Folkeskolen i Rudersdal skal selvfølgelig tilbyde høj faglighed. Det tror vi ikke, vi kan blive uenige med andre partier om, men SF stiller også krav til folkeskolen i Rudersdal om at danne.
Det vil sige, at vi ønsker, at vores børn og unge får kompetencer indenfor fællesskab, sociale spilleregler samt demokrati. Vi ønsker, at skolen har fokus på ikke kun at skabe en god hverdag for børn og unge, men også inddrager forældre, så skolen bliver fællesland for familierne og lokalområdet.
Rudersdal står i en situation, hvor børnetallet er faldende, og skoler er nedslidte. SF ønsker, at folkeskolerne bidrager med liv til nærområderne, og at pengene bruges på mest mulig undervisning til vores børn.
Vi ser derfor frem til borgernes kommentarer til det høringsoplæg, der er blevet udsendt med frist den 11. marts 2011.
Det Konservative Folkeparti ønsker ikke en revolution på skoleområdet, men vi er åbne over for nye pædagogiske tiltag, undervisningsprincipper og klasseopdelinger, der styrker det faglige indhold, og som modner eleverne til livet både i det videregående uddannelsesforløb og som samfundsborgere.
Uddannelse er grundlaget for indlæring og interaktion i samfundet - og ikke mindst for et aktivt arbejdsliv. Hertil kommer, at uddannelse styrker den enkeltes selvværd, personlige integritet og dannelse.
Vores udgangspunkt er, at folkeskolen skal være for alle, og den lave privatskolesøgning viser, at vi har et godt fundament for det videre arbejde med skolestrukturen. Vi arbejder for at bevare et godt skolemiljø, der fortsat vil kunne tiltrække nogle af Danmarks bedste undervisere indenfor deres fag. Den absolut vigtigste ressource for en god skole er gode lærere.
Endelig er skolepolitikken et centralt element i balanceringen af vores demografi. Det er, med andre ord, vigtigt med attraktive rammer for de yngre skatteydere.
Kommunerne er i en meget presset situation. Mange økonomer er enige om, at regeringen har ført en uansvarlig økonomisk politik, og det har ført til, at der er dikteret nulvækst og skattestop.
Samtidig falder børnetallet, og antallet af ældre stiger. Skolerne i Rudersdal får penge efter antallet af elever. Det betyder, at skolerne vil få tildelt færre penge.
Jeg tror derfor ikke, at vi kommer udenom at lukke en skole, hvis vi vil bevare den faglighed, vi har i dag. Jeg mener, at det er mere hensigtsmæssigt at bruge de penge, vi har, på undervisning end på mursten.
Men alle forslag til at løse problemet er velkomne. Hvordan får vi frigjort penge, hvis vi ikke lukker en skole? Og hvilken skole er det, der skal lukke?
Det vigtigste for enhver folkeskole er at have veluddannede lærere, høj faglighed og tryghed blandt eleverne. En klassestørrelse på 24 er ideel, og klasseassistenter i de mindste klasser vil være en god løsning, især set i lyset af, at vi fremover skal inkludere flere børn med særlige behov.
Et højt fagligt niveau! Forudsætningen er motiverede elever og kompetente, engagerede lærere. Lokallisten har en firepunktsplan, der kan realisere det mål.
1. Rudersdal har landets bedste økonomi og udgiften per elev til folkeskolen er under gennemsnittet. Det er rimeligt, at en del af de penge, kommunen sparer via faldende børnetal og strukturændringer, bliver på skoleområdet.
2. LL vil indføre undervisningsassistenter som i Finland og i 90 danske kommuner. Erfaringen viser, at man med få midler kan styrke lærerens undervisning, få ro i klassen, øge arbejdsglæden og mindske dyr specialundervisning.
3. Uddannelse til lærere er vigtig. Vi skal sikre lavt fravær og kvalificerede vikarer ved at gøre det synligt, hvor ofte lærerbesætningen ændres på grund af sygdom, orlov og andet samt hvordan problemet løses lokalt.
4. LL vil en dygtig skoleledelse, og dette fremmes ikke af fælles skoleledelse for flere skoler. Skolen skal ligge i folks nærområde og justering af skoledistrikter kan give bedre økonomi.
Lærernes ønsker til fremtidens skole? Elever! Vi ønsker en skole, hvor alle elever bliver kompetente, vidende, kreative og handledygtige. Det kræver virkelig dygtige lærere.
Alle kan huske nogle særlige lærere fra deres skoletid. Lærere, der kunne deres fag. Der kunne formidle faget, så det blev interessant - og forståeligt! Lærere, der kunne lide eleverne - og som gjorde, at man kunne lide at være i skolen.
Fremtidens folkeskole skal have sådan nogen lærere. Derfor er vores ønsker til fremtidens skole også efteruddannelse, Der kommer hele tiden nye udfordringer, nye materialer og ny viden om undervisning. Gode fysiske rammer og ressourcer, der matcher opgaven. Og måske i virkeligheden vigtigst: samarbejde. Elever, forældre, skoleområde og lærere skal samarbejde tæt om at få det bedste frem i alle elever.
Gode løn- og arbejdsforhold for lærerene er også vigtigt for os som fagforening, men det er ikke nok. Vi skal kunne udføre vores arbejde professionelt og med den kvalitet, vi ved det kræver. Ellers bliver fremtidens skole andenklasses, og det ønsker vi i hvert fald ikke.