Nem ophængning på skråvægge

Ophængning af billeder på skråvægge kan godt være lidt af en udfordring. For at løse problemet er mange StormP-agtige løsninger blevet udtænkt af kreative handymænd m/k i de danske hjem. Ofte ender det dog med en plakat eller slet ingenting på skråvæggen, og det er egentlig lidt synd.

Løsningen på problemet er et nyt dansk patenteret produkt kaldet Place-it billedophæng til skråvægge. Produktet består i al sin enkelhed af to metalplader og to styk kraftige magneter. Magneterne er såkaldte neodymium-magneter, der kan bære op til 1000 gange sin egen vægt. Magneterne skrues fast på rammens bagside foroven og forneden, mens metalpladerne fastgøres til skråvæggen med de medfølgende skruer og rawlplugs. Billedet er nu klar til ophængning.

En ekstra fordel ved produktet er, at billedets position kan finjusteres i alle retninger inden for vægpladens udstrækning. Med Place-it er det derfor nemt at justere præcist, hvor billedet skal hænge. Det er særlig smart, hvis billedet skal flugte med eksempelvis en vindueskarm eller andre billeder.

Selv om billedet kun »holder fast« ved hjælp af et par magneter, kan Place-it bære et billede helt op til fem kilo.

Se mere information på www.place-it.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...