For mange har ens personlighed noget med ens stjernetegn at gøre.
Men nu går der for alvor koks i parallellerne, datoerne og stjernetegnene, for vi har nemlig fået et helt nyt og 13. stjernetegn.
Jordens placering i forhold til solen har langsomt ændret sig, siden de oprindelige 12 stjernetegn blev fordelt ud over året for 3000 år siden. Jordens nye placering har skabt et mellemrum på flere dage, og det har givet plads til et 13. stjernetegn: Slangeholderen eller slangebæreren.
Dit formelle stjernetegn er stadig det samme som før, men går du op i detaljerne, kan du overveje 'at skifte' stjernetegn.
De nye stjernetegn ser således ud:
Stenbukken: 21. januar til 16. februar
Vandmanden: 17. februar til 11. marts
Fiskene: 12. marts til 18. april
Vædderen: 19. april til 13. maj
Tyren: 14. maj til 21. juni
Tvillingerne: 22. juni til 20. juli
Krebsen: 21. juli til 10. august
Løven: 11. august til 16. september
Jomfruen: 17. september til 30. oktober
Vægten: 31. oktober til 23. november
Skorpionen: 24. november til 29. november
Slangeholderen: 30. november til 17. december
Skytten: 18. december til 20. januar
