Mellem rødderne på en stor, væltet birk i en mose har naturvejleder Bjørli Lehrmann, Vestre Hus, gjort et helt specielt fund: En Carlsberg-flaske med patentprop, 12-takket stjerne og hagekors.
'Jeg forestiller mig, at en tørstig tørvegraver har tømt den og smidt den fra sig engang under 1. verdenskrig, hvorefter birkens rødder i tidens løb har svøbt sig om flasken,' skriver Bjørli Lehrmann på Facebook, hvor hun slår fast, at Carlsberg pillede hagekorset af deres flasker før 2. verdenskrig.
Carlsberg oplyser selv, at J.C. Jacobsen brugte den 12-takkede stjerne som sit varemærke. I 1906 kobles stjernen med svastika (hagekorset), da Gamle og Ny Carlsberg administrativt lægges sammen til ét bryggeri.
Link til Carlsberg