- Jeg tror ikke, vi kommer op på seks gange om ugen, for så bliver jeg skilt

Hoppede du også med på pokerbølgen, da man kunne se poker på flow-tv på TV 2 zulu. Det gjorde John Petersen, også kendt som John Tøms. Foto: Privat

Hoppede du også med på pokerbølgen, da man kunne se poker på flow-tv på TV 2 zulu. Det gjorde John Petersen, også kendt som John Tøms. Foto: Privat

Tænker du, at sådan en pokerklub er fyldt med ulovligt hazard-spil og sorte penge, så er det slet ikke tilfældet hos John Tøms Poker, der har fået en bevilling af Spillemyndigheden til at afholde pokerturneringer. Se hvor og hvornår.

Det er målet at have en masse glade spillere.

Sådan er ambitionen hos en ny pokerklub, der netop er åbnet i Høje-Taastrup Kommune.

Det er John Petersen, der i pokerkredse er kendt som John Tøms, der har åbnet klubben John Tøms Poker Storkøbenhavn på Rugvænget 14 i Taastrup, som netop har afholdt første turnering med 53 spillere ved bordene.

- Det var lidt af et tilfælde, at det blev Taastrup. Men kombinationen af det rette lokale, den rette pris og en opfordring fra nogle pokerspillere, jeg kender, fortæller John Petersen.

De seneste syv år har han drevet en pokerklub i Frederiksværk, hvor han investerede nogle penge og købte to pokerborde. Nu udvider han efter den tidligere pokerklub River Club, der har ligget i Valby og Albertslund, er lukket. For der har manglet et sted i Storkøbenhavn.

Glade spillere

- Mit mål er at gøre en masse pokerspillere glade. Vi må ikke tjene penge. Det skal bare køre rundt, og så mange af gevinstpengene skal tilbage til spillerne, siger John Petersen.

Ifølge pokerlovgivningen må der kun spilles for maksimalt 20.000 kroner i en turnering, og hver spiller må maksimalt indskyde 400 kroner. Det giver et loft på 50 spillere pr. turnering, hvis indskuddet er 400 kroner.

- Men to gange om året kan man få dispensation til større turneringer, og tanken er, at vi kan afholde for eksempel et Københavnsmesterskab eller et DM på den måde, siger John Petersen.

Startede med tv-poker

Selv er hans interesse for poker opstået i 2010, da TV 2 Zulu viste poker fra World Poker Tour i de sene aftentimer med blandt andre danske Gus Hansen og amerikanske Phil Ivey ved bordet.

- Jeg hoppede med på boomet dengang, og siden har jeg selv vundet fire rejser til Las Vegas og spiller poker både online og live, siger 60-årige John Petersen.

Tanken er at afholde turneringer i Taastrup tre gange om ugen.

- Jeg tror ikke, vi kommer op på seks gange om ugen, for så bliver jeg skilt, siger han med et lille grin.

Læs mere om klubben og hvordan du tilmelder dig på klubbens Facebook-side. Søg på “John Tøms Poker StKbh”.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...