Onsdag 23. marts kl. 19.30 på Kirkehavegaard giver arkivleder Birthe Skovholm efter et dyk ned i arkivets billedsamling et bud på, hvad Allerød er kendt for 'ude i verden' - eller burde være kendt for. Navnet Allerød og Allerød-området forbindes bl.a. med den geologiske periode Allerødtiden, Brudevæltelurerne, teglværker og pottemagere, træ- og møbelindustri og grus og kalk, påpeger hun i et oplæg forud for arrangementet, som Lokalhistorisk Arkiv & Forening står bag.