Fifa-præsident Sepp Blatter taler for første gang med tydelige ord, når det kommer til VM i Qatar i 2022.
Fifa har selv snakket om muligheden for at afvikle turneringen om vinteren, men nu bliver det en sommerslutrunde, som arrangørerne har ønsket.
- Det bliver om sommeren, hvor alle 64 kampe spilles i Qatar, siger Sepp Bladder til BBC.
Qatar blev valgt som VM-vært af Fifas eksekutivkomité sidste år med et bud, hvor alt var lagt an på en sommerturnering.
- I bud-dokumenterne blev det gjort klart, at eksekutivkomitéen kunne ændre alt i bud-processen, men i dette tilfælde må det komme fra Qatar, forklarer Blatter.
Næste VM i 2014 spilles i Brasilien, mens turneringen i 2018 afvikles i Rusland.