Bjerring ansat som træner i Køge BK

Fodbold: Den tidligere HB Køge-målmand Lars Bjerring, som i efteråret måtte stoppe som aktiv på grund af slidgigt i hofterne, er blevet ansat som målmandstræner i Køge Boldklub.

- Lars er allerede inde over træningen af keeperne i U19/U17 regi i HB Køge, ligesom han også har ugentlige træningspas med 1. senior i HB Køge, siger Køge BK's U-sportschef Kenneth Santa til klubbens hjemmeside.

- Det et et must for Køge Boldklub at sikre kvalitet i den træning, vi tilbyder vore spillere, og med ansættelsen af Lars er vi sikre på, at vore målmænd i de nævnte årgange går en meget stærk udvikling i møde.

- Vi ser meget frem til samarbejdet og ønsker Lars velkommen i klubben, siger han.

29-årige Lars Bjerring har tidligere spillet for FC Roskilde og Lolland-Falster Alliancen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...