Køge: Der var eventyrlige optrin over hele byen, da Køge fejrede den gamle højtid, Kyndelmisse. Det var en fest for alle med hang til eventyr og gamle dage.
Det var selveste H. C. Andersen, der havde fået den ære og han glædede sig over, at det endelig var blevet denne tid på året.
- Vi fejrer, at de lyse tider snart er på vej. Derfor har jeg taget lys på, så jeg kan vise jer vej til alle byens eventyr, sagde han før både den gamle eventyrdigter og køgenserne gav sig på vej ud i byens mange tilbud.
Mange af de mindste havde fundet vej til KØS, hvor kunstmuseet havde besøg af Rosa fra Rouladegade, blev hilst hjertelig velkommen af de mange forventningsfulde børn.
Et andet sted i byen kunne de mindste føle sig frem til "Eventyret om Helene", der godt nok fik sin prins, men alligevel ikke forstod et kvæk af det hele - hun var nemlig blevet forvandlet til en frø, fortalte den livlige fortælleren på turistbureauet!
Det var dog på biblioteket, at man fandt det mest eventyrlige, for her vrimlede det med prinsesser, der var klædt ud i det fineste skrud. På den måde blev det i sandhed et eventyr, der endte lykkeligt.