FAKTA: Ellemann nåede kun 73 dage som forsvarsminister

Jakob Ellemann-Jensen var forsvarsminister i 73 dage. Det gør ham til den kortest siddende forsvarsminister.

Jakob Ellemann-Jensen var forsvarsminister i 73 dage. Det gør ham til den kortest siddende forsvarsminister.

Tirsdagen har budt på en ministerrokade, der betyder, at Jakob Ellemann-Jensen (V) stopper som forsvarsminister.

Han bytter ministerpost med økonomiminister Troels Lund Poulsen (V).

Ministerrokaden sker kun tre uger efter, at Jakob Ellemann-Jensen vendte tilbage til jobbet som forsvarsminister efter en stresssygemelding.

Ifølge Altinget er han den kortest siddende forsvarsminister.

Her er en liste over, hvor længe de seneste forsvarsministre har besat posten:

* Jakob Ellemann-Jensen (V): 73 dage eksklusiv sygemeldingsperioden.

* Morten Bødskov (S): 314 dage.

* Trine Bramsen (S): 953 dage.

* Claus Hjort Frederiksen (V): 941 dage.

* Peter Christensen (V): 425 dage.

* Carl Holst (V): 94 dage.

* Nicolai Wammen (S): 688 dage.

* Nick Hækkerup (S): 676 dage.

* Gitte Lillelund Bech (V): 587 dage.

* Søren Gade (V): 2131 dage.

Kilder: Folketinget, Altinget.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...