Askerød-drenge besøger Lars Løkke

Greve: De unge drenge med indvandrebaggrund skal også høres.

Det mener statsminister Lars Løkke Rasmussen, der sammen med beskæftigelsesminister Inger Støjberg tirsdag havde inviteret nogle af de unge drenge fra Askerød til møde på Marienborg, oplyser DAGBLADET Roskilde.

Statsministeren mødte de unge under et hemmeligholdt besøg i Netcaféen i Askerød i december 2010, og tirsdag var de sammen med en række erhvervsfolk inviteret til Marienborg for at drøfte, hvordan man bedst muligt sikrer unge med indvandrebaggrund et job.

- Jeg synes, at det er vigtigt ikke kun at tale om de unge, men også tale med de unge. Det er uacceptabelt, når grupper af unge mennesker kommer ud på et sidespor og mister tilknytningen til arbejdsmarkedet - både af hensyn til de unge selv og af hensyn til samfundet. Jeg ser frem til at få en god dialog om udfordringerne med at sikre unge med indvandrebaggrund plads på arbejdsmarkedet, sagde Lars Løkke Rasmussen forud for mødet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...