Vi har knap nok forladt Helsingør Havn, før en fisk springende bryder havets overflade som en anden delfin og efterlader et ordentligt plask. Den suser op, og intet andet end mågernes svæven har advaret os om tunen, som fra dybet ligger på lur efter danske småfisk.
Synet gør mig helt mundlam, for det er ikke hver dag, jeg ser en fisk på størrelse med mig selv svømme i vandet.
Jeg venter spændt, mens vi bevæger os ud på havet. Det er første gang, jeg skal på tunsafari, og det samme gælder for Augusta Rosenberg, Øresundsakvariets assistent, som næsten hopper i båden af henrykkelse.
Vores kaptajn, marinbiolog og akvarie- og museumschef på Øresundsakvariet under Biologisk Institut på Københavns Universitet og kaptajn på akvariets tunsafarier, Jens Peder Jeppesen sagde inden turen, at det var Augustas job at spotte tunene, da hun har de yngste øjne. Og ganske vist er det Augusta, som ser turens første tun.
- Ahhh, skriger vi alle i kor, mens vi spiler øjnene op og smiler over hele femøren. For det er et imponerende syn, der møder os. Hen mod Sveriges kyst kommer fire tun med fuld fart og kaster sig gennem bølgerne i deres jagt efter hornfisk, makrel og sild.
- For fanden da! Så i det?, råber Jens. Selvom han bare denne sæson har set flere hundrede tun, taber han stadig kæben, når kæmpefisken viser sig i horisonten. Og hans entusiasme smitter af, for vi sidder alle og griner og flere gange råber “der, der, der”.
Det her skal du kigge efter
En tunfisk lyder måske ikke af meget, men når et dyr på mellem 200 og 400 kilo og med en hastighed op til 70 kilometer i timen kommer farende frem fra dybet knap 30 meter fra en, så bliver man målløs. Jeg tager mig selv flere gange i at fare rundt i båden, mens jeg peger i alle retninger og klapper i hænderne, når det lykkes mig at se den store fisk.
Men deres hurtige tempo gør også, at man nemt kan glippe synet. På bare ét blink er tunen tilbage i vandet. Så må man vente, indtil den kommer frem igen, og der kan gå noget tid.
Udover Augusta, Jens, mig selv og fotografen Thomas Olsen er også Øresundsakvariets dyrepasser Katinka Nilsson Andersen, som spejder efter tegn på tunen. Hun fortæller, at man særligt skal være opmærksom på mågerne, som cirkulerer over vandet. Årsagen til, at tunen springer, er nemlig, at de fra havets dyb svømmer mod fiskene og jager dem op i overfladen, hvilket mågerne som en anden lurepasser har gennemskuet.
Et andet godt råd er at holde øje med hvidt skum. Ligesom andre fisk er tunen omgivet af slimhinder, og når de med så høj hastighed skyder gennem vandet, afgiver de proteiner fra slimhinden, som danner skumpletter i vandet. Også plask er godt at kigge efter, for det betyder, at tunen er i det område.
Her kan du se dem
Der er lige nu massevis af tun i Øresund. De er her fra august til oktober, og særligt ved bøjerne, som deler den danske og svenske sejlrende, kommer tunen frem. Også snebruddet foran Gröntemölla på den svenske kyst er et godt sted at spotte tunen. På blot to timer ser vi mere end 35 tun i Øresund.
I to timer ræser vi rundt på Øresund, mens både Jens og Katinka fortæller om de danske havdyr og deres levevis. Der bliver både serveret varm kakao og kaffe, og snakken går - den bliver kun afbrudt af jubeludbrud, når nogen har fået øje på en tun.
Læs mere om Øresundsakvariets tunsafarier på www.oresundsakvariet.ku.dk
