Hvidvaskdømt politiker forlader parti

Beslutningen er ifølge partikollegaen sket efter gensidig overenskomst.

Politikerens tid i Venstre er nu fortid.

Politikerens tid i Venstre er nu fortid.

Foto: Allan Nørregaard

Den hvidvaskdømte politiker Dragan Popovic er ikke længere en del af partiet Venstre. 

Det oplyser viceborgmester og partiets spidskandidat Annette Rieva i et Facebook-opslag lørdag eftermiddag.

- Dragan Popovic har i dag, efter gensidig overenskomst, meddelt Venstre i Hillerød, at han trækker sig fra Venstre. Det betyder, at han ikke længere er medlem af Venstre og at han ikke vil kunne vende tilbage til Venstres byrådsgruppe efter eventuelt endt sygeorlov, skriver hun.

Dragan Popovic har været byrådsmedlem for Venstre siden kommunalvalget 2017. I oktober 2023 tog han orlov fra byrådet. Nu står det altså klart, at han ikke vender tilbage til byrådssalen under Venstres faner.

Læs også

Dragan Popovic blev 1. marts fundet skyldig i forsøg på hvidvask af særlig grov karakter og fik en dom på to års ubetinget fængsel. Han har siden anket dommen til landsretten med påstand om frifindelse eller formildelse. Sagen er endnu ikke berammet.

Politiet mener, at Dragan Popovic og hans mor, Gordana Popovic gennem transport i deres busselskab Top Tourist har hjulpet to serbiske brødre med hvidvask af mere end 12 millioner kroner, som stammer fra salg af narko. Begge nægtede sig skyldige i tiltalen.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...