LEJRE: Politikerne i Lejre siger ja til handleplaner for fem Natura 2000-områder, der blandt andet omfatter en plan for den utroligt sjældne Eremit-bille.
Det skriver DAGBLADET Roskilde fredag. På Bognæs lever Eremitten i hule løvtræer, hvor den lever i skjul. Blandt andet er den sorte bille fundet i 2-300 år gamle, men levende hule egetræer.
Billen er meget bundet af sit træ. Den er en rigtig hjemmefødning. Som voksen lever den bare en måned, og den flyver sjældent ret langt væk fra sit værtstræ, formentlig kun et par hundrede meter. Larven, som kan blive lidt over syv centimeter lang, bliver normalt tre år, før den forpupper sig.
På Bognæs er der en aftale mellem ejeren af stedet og Naturstyrelsen om at nedskære opvækst omkring en del af den hyper-sjældne billes værtstræer. Naturstyrelsen har indgået en aftale, der sikrer Eremittens levesteder på Bognæs, men kun frem til i år. Så der er behov for en ny indsats, og det skal en handleplan nu råde bod på.
Læs mere i DAGBLADET Roskilde fredag.