Det er slut med skænderier og slagsmål mellem realitystjernerne Peter og Amalie. Ifølge Se & Hør er de nemlig ikke længere kærester, da Peter har fundet sig en ny kæreste i stedet for Amalie.
Kæresterierne mellem Peter Birch og Amalie Szigethy startede, da begge var deltagere i reality-TV Paradise Hotel og fortsatte både i virkeligheden og på TV, hvor TV3 har fulgt Amalie i tv-serien Amalies Verden.
Hele Danmark har kunnet følge med i parrets op- og nedture - som blandt andet resulterede i, at Amalie og Peter endte i en retssag om vold, og hvor Peter efterfølgende blev dømt for at overfalde Amalie.
- Det er helt slut. Når jeg ser hende er der slet ikke noget mere. Heller ikke når hun er sammen med andre fyre. Så bliver jeg slet ikke jaloux. Så det er dejligt. Jeg vil ikke sige noget ondt om hende, men hun vi er bare vokset fra hinanden, siger Peter Birch til Se og Hør.
Peter Birch bekræfter overfor Se og Hør, at han har fået en ny kæreste.
Det er en pige, som han har kendt gennem et stykke tid, men altså ikke været sammen med før nu.
