Roskilde: Øget selvværd og mere selvtillid. Det er noget af det, som de unge brandkadetter hos Roskilde Brandvæsen har fået ud af det 40 uger lange kursus, som de tog hul på i april og nu er lidt over halvvejs igennem.
De 11 tilbageværende unge i alderen 15 til 18 år har været til eksamen i førstehjælp og er næsten færdige med den grundlæggende brandmandsuddannelse, og hvordan man håndterer tilskadekomne.
- Vi kan godt se, at nogen af dem har fået mere selvværd og selvtillid, end da de startede her. De har fået flyttet grænser og fundet noget i sig selv, som de ikke vidste, at de havde, siger beredskabsinspektør Morten Nielsen, der har ansvaret for brandkadetprojektet.
Det kan den 17-årige brandkadet Rikke Mailund fra Viby skrive under på.
- Jeg kan mærke, at jeg har fået mere selvtillid og er blevet et mere udadvendt menneske. Jeg er også blevet bedre til at flytte grænser og udfordre mig selv til det yderste og have det godt med det bagefter. Tidligere kunne jeg ikke lide at træne, men nu er det noget af det bedste, siger hun.
Læs mere i DAGBLADET Roskilde torsdag.