År 2012 er ved at gå på hæld, og med til julen og nytårets mange traditioner hører også tilbageblikket på året, der gik. Derfor har vi her på redaktionen været en tur i arkivet, og vi sætter i jule- og nytårsdagene fokus på de mange begivenheder, som igennem året er blevet beskrevet her i spalterne. Både de store og de små. Måned for måned guider vi læserne igennem året og fortæller om seks udvalgte begivenheder. Vi er nu nået til marts. Følg med her på vores hjemmeside de kommende dage, hvor vi bringer omtalerne fra årets øvrige måneder.