Det myldrer med børn på den ellers brede trappe. Retningen er opad. Uret viser 8:43, og alle stimler sammen på gangen. I går var der verdenspremiere på skolesangen: Her På Vor Frue Skole, og alle stemmer er med igen.

“For her på Vor Frue Skole, er der sommer og sol. Her er fantastisk at gå, det kan du trygt stole på. Hundrede år er forbi, mange fler' skal det bli'. Ja, her på VFS - har vi en fest”.

Omkvædet tager til i styrke i sidste vers. Musiklærer Michael Harbos guitar bliver overdøvet. Eleverne klapper. Teksterne til den nye sang forsvinder fra de store tv-skærme, og de fem minutters samling slutter med at bede fadervor.

Nonner og præster i gadebilledet

Skoleleder Søren Vilstrup smiler: - Det kan altså noget, det at begynde dagen med en fællessang.

Der er sket meget siden nonner og katolske præster hørte med til gadebilledet. Skolens tidligere elever mindes stadig lærere med polsk accent, som var svære at forstå.

Det er 101 år siden Redemptoristordenen overtog sjælesorgen for den katolske menighed i Næstved. Pater Peter Steidl var sognepræst og en handlekraftig mand. I maj 1923 stod han for opførelsen af Sct. Elisabeth hospital. I august samme år åbnede han Vor Frue Skole i Købmagergade 11, og der skulle kun gå tre år, før skolen kunne flytte ind i præstegården ved siden af den nybyggede Vor Frue Kirke på Præstøvej. Også den stod pater Steidl for.

Ærefrygt og nye tider

I dag er nonneklosteret bygget om til boliger, Sct. Elisabeth Hospital er sundhedscenter, men Vor Frue Skole ligger stadig ved siden af kirken.

Søren Vilstrup nærmer sig selv sit 25 års jubilæum som skolens leder. Han er den anden i rækken, som ikke er præst, men Søren Vilstrup er fuld af ærefrygt for sine forgængere og arbejdet med at drive en privatskole med en lang venteliste, 50 ansatte lærere og 440 børn.

- Vi har stadig mange traditioner, men vi følger også med tiden. Den gamle sangbog er erstattet af storskærme, og det betyder, at vi også kan synge mange nye sange, siger Søren Vilstrup.

Høstfest, gyserfest og julegudstjeneste med krybbespil. Der er mange traditioner på den gamle skole, men indholdet er kendetegnet ved, at der er gjort plads til fornyelse.

Hr. Vilstrup - nej bare Søren

- Børne- og familiekulturen har ændret sig. Da jeg kom til som vikar i 1991 var lærerne stadig på efternavn. Jeg bad om, at blive kaldt Søren i stedet for Hr. Vilstrup og det blev heldigvis godtaget, siger skolelederen og konstaterer, at der er sket meget siden, han var ny, og de sociale medier ikke blandede sig i skolelivet.

Søren Vilstrup konstaterer, at relationerne mellem børn og voksne har ændret sig til det bedre. I dag er det andre ting, der skaber tillid og respekt lærere og elever imellem.

Fællesskab uden telefoner

- Hverdagen er blevet mere travl, og både børn og forældre har mange ting at forholde sig til. Da de første mobiltelefoner kom frem, var det få i de ældre klassetrin der havde en. Senere udviklede det sig, og i dag har vi en ordning, hvor børnene afleverer deres telefoner. Kun 9. klasser er undtaget, fordi de også må forlade skolen i frikvarteret, siger Søren Vilstrup.

Fællesskabet er afgørende, og skabes stadig bedst ved at være sammen fysisk og ikke ved hjælp af en telefon.

Skal ikke være større

Skolelederen glæder sig over at være en del af en skole, hvor lærerne bliver hængende i mange år. Ventelisten til skolen vokser stødt år for år, ligesom samtlige kvadratmeter på grunden er udnyttet nøje, så den gamle præstegård sammen med flere tilbygninger udgør en oase på bagsiden med kig til det gamle Kähler værksted.

En nabo har gennem en årrække lejet sin have ud til skolen, som også har en forholdsvis nybygget indskolingsafdeling.

- Vi er konsolideret og har ingen planer om at blive større eller udvide. Vi er kede af, at vi ikke kan imødekomme alles ønsker, men hvis vi udvidede og blev større, vil vi miste noget af det nærvær, som vi gerne vil stå for. Her kender vi børnene, og de kender lærerne - det betyder meget, siger Søren Vilstrup og erkender, at privatskolen holder sig fra trenden om at gøre skolerne større.

Støtter børn i Uganda

Vor Frue Skole vil fortsat følge med tiden og skabe aktiviteter og relationer, der kan bidrage til børns udvikling og forståelse. Et eksempel er samarbejdet med El Campio Academy, som den lokale Thomas Thor grundlagde i Uganda i 2016. Fodboldakademiet handler om at skabe gode fodboldspillere men i særdeleshed at ændre livet på og uden for banen for drenge og piger.

- Jeg var træner for Thomas i Vejlø Boldklub, og de seneste 4-5 år har vi haft et godt samarbejde, hvor vi blandt andet har samlet penge ind til El Cambio Academy i forbindelse med efterårsferiens løb rundt om Susåen. Det er med til at give børnene et billede af, hvordan man kan hjælpe børn, der ingen mor eller far har, siger Søren Vilstrup.

Picnic, kager, fodbold og reception

Fem spillere fra Uganda deltager i festlighederne i forbindelse med Vor Frue Skoles jubilæum, og spiller en opvisningskamp mod de bedste spillere fra Vor Frue.

- Vores spillere er gode, men de får det svært mod de dygtige spillere, som Thomas kommer med. Jeg glæder mig til at se, hvordan det går på onsdag, siger Søren Vilstrup, som selv har besøgt El Cambio Academy to gange.

Der er meget at se frem til 100 års dagene. Onsdag er temadag, hvor eleverne blandt andet har interviewet tidligere elever. Der holdes også fælles picnic på skolens område for børn og deres familier. Her ønsker man sig godt vejr.

Torsdag står i kagernes tegn. Hver klasse skal bage fem kager. Det bliver til 100 kager, som udstilles i gymnastiksalen, hvor den tidligere vinder af Den Store Kagedyst, Andrea Søllested, skal smage og vurdere tre klasser, der har bagt de bedste kager.

Fredag 1. september holdes reception på skolen kl. 14-16. Den bliver helt traditionel og er for alle venner af skolen.