Ny bog om Helge Pahus

Greve: De fleste borgere i Karlslunde og omegn kender eller har hørt om præsten Helge Pahus, som i 36 år var præst i Karlslunde Strand-sogn, indtil han som 64-årig gik på pension i 2007.
 
	 Den tidligere præst i Karlslunde Strandsogn var kendt for at være en utraditionel præst

Greve: De fleste borgere i Karlslunde og omegn kender eller har hørt om præsten Helge Pahus, som i 36 år var præst i Karlslunde Strand-sogn, indtil han som 64-årig gik på pension i 2007.

Den tidligere præst i Karlslunde Strandsogn var kendt for at være en utraditionel præst

Siden har Helge og hans kone Kirsten stadig boet i Karlslunde og har dermed stadig været lette at finde i gadebilledet.

Nu er der udkommet en bog om Helge Pahus, »Mit liv og kirken«, som tager udgangspunkt i hans barndom og opvækst i Sønderjylland. Bogen strækker sig hen over ungdomsårene og tiden fra 1971, hvor han fik sit første job som præst. Dette job var netop i Karlslunde, hvor Kirkeministeriet dengang ville lave et forsøg med en kirke i en træ-barak for at undersøge, om der var behov for en kirke i strandområdet i Karlslunde.

Denne beslutning resulterede i det, som i dag stadig kan ses bl.a. gennem Karlslunde Strandkirkes store børne- og ungdomsarbejde og ikke mindst de velbesøgte gudstjenester som søndagen.

Utraditionel præst

Helge Pahus var kendt for at være en utraditionel præst i området, som ikke var bange for at gribe guitaren eller sætte sig ved flyglet under gudstjenesterne.

Menigheden i Karlslunde Strandkirke er efterfølgende fortsat med at være en stor menighed med mange aktiviteter og en stor skare af frivillige, der er med i en masse forskellige opgaver i og uden for kirken, bl.a. i form af fængselsbesøg i Vridsløse.

Bogen kan købes i Karlslunde Strandkirkes forlag, Mediacellen på tlf. 4615 0188 eller på info mediacellen.dk. Prisen er kr. 179,00, og bogen sendes portofrit.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...