Kom spændingerne til livs med blid massage

Velvære: I oktober åbnede en ny klinik i Skolegade, der tilbyder thaimassage.

Massør Lalita Nunansalee tilbyder thai olie og tantra thai massage. Tantra er en blid form for massage, hvor man bruger fingrene. Det kan for eksempel være godt, hvis man døjer med spændinger i nakke og skuldre. Det er behageligt og afslappende og foregår til blid thailandsk musik.

Lalita Nunansalee tilbyder også thai fodmassage.

Klinikken hedder Thantawan Thai Massage, og thantawan er en solsikke, som stammer fra Lalita Nunansalees hjemegn i Thailand.

I Thailand bruger man meget med symboler, forklarer hendes danske mand Bo Houmann Nielsen.

Bo Houmann Nielsen fortæller, at parret har valgt at etablere klinik i hjemmet, fordi han er arbejdsledig og er ved at ryge ud af dagpengesystemet. Lalita Nunansalee har tidligere arbejdet i Valby og andre steder, men vil gerne have klinikken hjemme.

Lalita Nunansalee er allerede ved at opbygge et kundeunderlag. Man skal bestille tid på forhånd, og man kan bestille en halv eller hel time.

Der har også været mange, som har spurgt, om massagen også indbefatter sex, men det gør den ikke. Folk kan godt spare sig med at ringe at spørge. Svaret er og bliver nej.

bodil

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...