Soul og blues med Mike Andersen

jægerspris Mike Andersen kommer til Jægerspris efter netop at have udgivet sit 4. album.

Fra Mike Andersen satte sine første fodspor på den danske blues og soulscene med albummet "My Love For The Blues" i 2002, har han vist en konstant vilje og vision om musikalsk udvikling.

Hans kærlighed for specielt soulmusikken har i løbet af årene skinnet mere og mere igennem, og den passion foldede sig flot ud på hans gennembruds-album "Echoes" fra 2010. Albummet modtog 5 hjerter i Politiken og blev stemt ind på en flot 10. plads af P4's lyttere, som et af årets mest betydningsfulde albums, såvel som det blev nomineret til hele 3 DMA priser i 2011.

Mike's musikalske nysgerrighed og lyst til at afsøge nye græsgange har også ført til et langdistance samarbejde med de to Jamaicanske korsangerinder, Nicole "Nikki" Burt og Abbygayedallas, der leverer forrygende kortstemmer til blandt andet den storsvingende soulperle "You Don't Need Me", såvel som Nicole "Nikki" Burt synger duet med Mike på sangen "Hey Baby".

Yderligere har Mike Andersen for første gang skrevet en politisk inspireret sang "Is It All Gonna Be Okay?", der blev til i kølvandet på tragedierne i Norge.

Billetprisen er 175,- og de kan købes på www.place2book.com. Dørene åbner kl. 19.30.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...