Rockere ville tvinge familiefar til lommerne

To Bandidos-rockere på 24 og 31 år blev fredag idømt seks og fem måneders fængsel for at have forsøgt at tvinge en familiefar fra Ladby ved Næstved til at betale 420.000 kroner til dem.

De to rockere, der er fra Valby og Næstved, var ellers tiltalt for afpresning, men domsmandsretten fandt det bevist, at rockerne havde et retmæssigt krav hos familiefaren, hvorfor de ikke kunne dømmes for afpresning.

- Der er derimod tale om forsøg på ulovlig tvang, sagde retsformand Lene Sigvardt.

De to rockere blev løsladt efter dommen, fordi de har siddet varetægtsfængslet så længe, at dommen er afsonet.

Læs mere om sagen i Sjællandskes lørdagsudgave.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...