Hillerød sender rengøring i udbud

Hillerød: Nu skal Hillerød Kommunes rengøring i udbud. Det besluttede Hillerød byråd onsdag aften, med kun to stemmer imod forslaget om at konkurrenceudsættes rengøringen af kommunens 131 lokaliteter. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

I første omgang skal rengøringen på kommunens plejecentre og sundhedscenter ikke i udbud.

Byrådet vedtog, at kommunens eget rengøringsselskab, som i dag står for to tredjedele af den kommunale rengøring, også skal komme med et bud på rengøringen. Der skal bruges 600.000 kroner om året på at aflønne en såkaldt controller, der skal sikre, at der bliver gjort godt nok rent.

Beslutningen blev truffet bag døre lukkede for offentligheden. Det eneste, der fremgik af dagsorden var overskiften "Kommunens rengøring". Den totale mørkelægning af beslutningen sker af konkurrencehensyn, oplyser Hillerød Kommunes jurist, Michael Bay.

Beslutningen blev taget på baggrund af den analyse af rengøringen i Hillerød Kommune, som byrådet i marts besluttede at få lavet. Heller ikke den analyse har været lagt frem til offentligheden, men en redigeret rapport, støvsuget for konkrete beregninger, har dog været i høring hos kommunens egne rengøringsfolk i Rengøring og Service gennem MED-systemet.

Ifølge Lasse Pallesen, tillidsmand for rengøringsassistenterne hos Hillerød Kommunes Rengøringsservice, konkluderer rapporten, at der kan spares op til 50 procent på rengøringen.

- Det kan vi da sagtens. Vi kan spare 80 procent i en børnehave på kun at gøre rent én gang om ugen i stedet hver dag, sagde han ironisk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...