Hun har været efterlyst i fire dage, da hun bliver fundet død i skovbunden på en rasteplads nær Nysø Lystskov, lidt nord for Præstø. Det er søndag den 3. august 1969.

17-årige Birthe Andersens lig er halvvejs dækket af blade og grene. Hun er klædt i bluse, frakke, nederdel og strømper, og hendes ur og smykker sidder stadig på hende. Men hendes trusser, sko og håndtaske mangler.

Ansigtet og halsen er ”delvist skeletteret”, skriver retsmedicineren i sin rapport, hvilket sandsynligvis skyldes nogle særdeles varme dage samt det faktum, at skovens dyr øjensynligt har fundet liget før nogen mennesker. Det konkluderes også, at Birthe Andersen med stor sandsynlighed er blevet kvalt. Det kan ikke fastslås, om hun er blevet seksuelt misbrugt.

Allerede samme dag rekvirerer politimesteren i Præstø hjælp fra Rigspolitiets Rejsehold. Det ankommer om mandagen med ti betjente, og sammen med to lokale kriminalbetjente indretter de hovedkontor i den gamle toldbygning på havnen i Næstved.

Det bliver indledningen til en lang efterforskning, hvor hovedmistanken skifter mellem flere forskellige mænd. Én bliver anholdt og sidder varetægtsfængslet i 20 dage for drabet, som en anden senere tilstår. Alligevel er mordet stadig uopklaret den dag i dag.

Englændere under mistanke

Birthe Andersen bor sammen med sin mor og lillebror i et lille hus i Rettestrup. Til daglig står hun i lære i en isenkræmmerforretning i Ringstedgade, og sidste gang, hun bliver set i live, er, da hun forlader butikken efter endt arbejdsdag mandag den 28. juli.

På hendes lig finder politiet et visitkort fra en William Robert Smith. Han er montør, og det tager ikke lang tid at spore ham. Det viser sig, at han er englænder, i midten af 20’erne, og at han sammen med sin kollega John Michael Drake har været på visit i Næstved for at arbejde på papirfabrikken Maglemølle.

De to englændere er ankommet, nogle dage før Birthe Andersen forsvinder, og de tager hjem igen, den dag hendes lig bliver fundet. Dermed øjner politiet en hurtig opklaring, og de sender en kriminalbetjent og en statsadvokatfuldmægtig til Stockton-on-Tees, lige syd for Newcastle.

Kollegerne fra Scotland Yard har allerede de to mistænkte klar i et afhøringslokale, da danskerne ankommer. Her forklarer de, at de var på papirfabrikken for at reparere en særligt raffineret maskine, der var gået i stykker, og at de hele ugen boede på Hotel Bellevue i centrum af Næstved.

Englænderne virker imødekommende og hjælpsomme, og de fortæller, at de ganske rigtigt mødte Birthe Andersen, da de var i Danmark. De danske politifolk må erkende, at de næppe har fat i morderne, da de ser det store chok, som det er for begge mænd, da de får fortalt, at Birthe Andersen er fundet død.

Sex i en baggård

Da William Robert Smith og John Michael Drake har sundet sig, forklarer de, at de søndag den 27. juli tog på Diskotek Reci på hjørnet af Jernbanegade og Nordre Farimagsvej for at drikke nogle øl. Her mødte de Birthe Andersen og en flok andre piger.

Det er især William Robert Smith og Birthe Andersen, der kommer godt ud af det med hinanden, og efter et par ture på dansegulvet bliver de enige om, at de skal ses igen om tirsdagen. De to englændere kommer imidlertid tilfældigt forbi isenkræmmeren, hvor Birthe Andersen arbejder, da de har frokostpause mandag, og så bliver de enige om at mødes på hotellet allerede samme aften.

Det gør de, og ud på aftenen tager alle tre på Diskotek Madrigal. Det lukker ved midnat, og da John Michael Drake spadserer hjem til hotellet, går William Robert Smith og Birthe Andersen videre hånd i hånd. De kysser, og de ender med at have sex op ad nogle skraldespande i en baggård til biografen. Derefter følges de tilbage til hotellet, hvor Birthe Andersen har sin cykel holdende. De siger godnat, og det bliver sidste gang, de nogensinde ser hinanden igen.

Historien om de unge menneskers eskapader i biografens gård slipper ikke ud til pressen. Men formiddagsbladenes journalister taler med flere af Birthe Andersens bekendte, og hendes ry som lidt løs på tråden skinner igennem i spalterne: ”Birthe Andersen, 17 år, var en pige, der hurtigt ville gøre sig erfaringer, det blev hendes død”, skriver B.T. for eksempel i en lang overskrift tre dage efter fundet af liget.

Et mistænkeligt vidne

Hjemme i Danmark henvender flere vidner sig til politiet. Det mest interessante er 32-årige Flemming Risbeck. Han fortæller, at han har set Birthe Andersen hele fem gange natten mellem mandag og tirsdag.

- Jeg ser hende gå tur med en udlænding. Jeg ser hende også tage afsked med ham uden for Hotel Bellevue. Bagefter løber manden efter Birthe og giver hende noget. Et stykke pap, måske et visitkort. Lidt efter ser jeg hende stå og ringe fra en telefonboks. Og 10 minutter senere er der en taxa, der samler både hende og hendes cykel op. Det er på hjørnet ved Gallemarksvej og Vordingborgvej, siger han.

Efterforskerne undrer sig over detaljegraden i forklaringen, ligesom de heller ikke kan få et klart svar på, hvorfor Flemming Risbeck tilfældigvis støder ind i Birthe Andersen hele fem gange den samme aften og nat. Det har de to lokale betjente dog et bud på: Flemming Risbeck er nemlig kendt for at køre rundt i Næstveds gader om aftenen og natten og forsøge at samle enlige kvinder op og tilbyde at køre dem hjem – når det indimellem lykkes, forsøger han at overbevise dem om, at de skal have sex.

Endnu er det ikke kommet så vidt, at der har været grund til at lave politisager ud af de natlige køreture, men anderledes forholder det sig med nogle af de rutiner, han har hjemme i Skt. Jørgens Park, hvor han bor med sin hustru. Her har han fået flere bøder for blufærdighedskrænkelse, idet han pludselig har stået i andre kvinders lejligheder og blottet sig for dem, ligesom han er blevet taget i at lure ind ad folks vinduer.

Flemming Risbecks generalieblad er en udfordring for politiet. På den ene side er det sandsynligt, at han har forsøgt at få sex med Birthe Andersen, og han måske har udsat hende for en forbrydelse, fordi hun sagde nej. Nu vil han måske bare prøve at rette politiets opmærksomhed væk fra sig selv. På den anden side er ordensmagten også nødt til at undersøge historien om taxachaufføren.

Taxachauffør anholdt

Faktisk har politiet allerede talt med en taxachauffør. To dage efter, at Birthe Andersen findes dræbt, har 42-årige Hans Lauritz Jensen – bare kaldet Lauritz – henvendt sig efter en opfordring i Næstved Tidende om at gøre det, hvis man tror, man ved bare det mindste om den dræbte piges gøren og laden.

Lauritz Jensen er kendt for sit glade, snakkesaglige gemyt, for sine temmelig frække vittigheder og for at give de yngre damer kredit, hvis de ikke har penge nok til turen. Det er også ham, som Birthe Andersen altid spørger efter, når hun ringer efter en hyrevogn – og det sker ganske ofte.

Taxachaufføren fortæller, at han senest kørte med Birthe Andersen torsdag den 24. juli:

- Hun havde været i byen og mødt nogle englændere, der arbejder her, og hun var vist blevet lidt forelsket i den ene. Det lød i hvert fald sådan. Jeg satte hende af hjemme i Rettestrup, på gårdspladsen foran huset, som jeg har gjort så ofte før, lyder det i forklaringen, som politiet i første omgang ikke gør mere ved.

Men efter vidneudsagnene fra Flemming Risbeck og englænderne, der jo først ankom til Næstved 27. juli, bliver Lauritz Jensen atter bedt om at møde op på stationen. Efterforskerne vil gerne vide, hvordan Birthe Andersen kan fortælle ham om englænderne, tre dage før de overhovedet ankommer.

Lauritz Jensen, der normalt ikke har svært ved at få munden på gled, bliver pludselig underligt stille. Han begynder på en forklaring om, at han må have byttet rundt på torsdag og søndag. Politiet ved dog fra afhøringen af William Robert Smith, at Birthe Andersen talte om, at hun ville tage en taxa hjem mandag aften, og at det var med en chauffør, som altid gav kredit.

- Jamen, jeg ved det ikke … nu bliver jeg altså lidt forvirret. Mandag den 28., siger I? Jeg ved det ikke. Men altså, jeg satte hende i hvert fald af på gårdspladsen. Men måske det har været allerede om søndagen? Ja, jeg kørte da vist med hende søndag. Ikke mandag. Og der kan jo have ligget en mand på lur og overfaldet hende. Eller, hvad siger I, blev hun også set dagen efter?

På betjentene virker det, som en mand, der tænker højt, mens han forsøger at konstruere et alibi til lejligheden. Han ligner en, der fortryder, at han selv har henvendt sig til politiet i første omgang. Kort efter bliver han anholdt og sigtet for drabet på Birthe Andersen.

Sagen smuldrer

Fredag den 8. august 1969 fremstilles Lauritz Jensen i grundlovsforhør i Retten i Præstø og varetægtsfængsles. Hans forsvarer, landsretssagfører Jørgen Nørreslet, protesterer inderligt mod fængslingen, og mens Rejseholdets folk tager en friweekend hjemme i København, går han i gang med sin egen efterforskning.

Det lykkes ham hurtigt at finde et vidne, der sår tvivl om politiets teori. Det er en kvinde, som med sikkerhed ved, at hun er blevet samlet op af Lauritz Jensen klokken 1 den nat, politiet mener, han samtidig har samlet Birthe Andersen op.

Efter afhøringer af samtlige chauffører og telefondamer ved Næstved Taxa erfarer politiet også, at Lauritz Jensen i årevis har haft en affære med en kvindelig kollega. Da de forholder ham deres viden, går han til bekendelse og fortæller, at alle hans historier om turene med Birthe Andersen er det pure opspind.

Han kørte hverken med hende torsdag, søndag eller mandag. Han opdigtede turene, fordi han vidste, at politiet på et tidspunkt ville interessere sig for hans gøren og laden, og han ville ikke have, at hans kone skulle undre sig over, hvad han så ellers havde lavet de aftener.

Telefondamernes notater viser også, at Birthe Andersen faktisk ringede og spurgte efter Lauritz Jensen natten mellem mandag og tirsdag, men ikke ville have en taxa alligevel, da hun hørte, at han var optaget.

Efterforskerne ved nu, at Lauritz Jensen har været hjemme hos sin elskerinde på det tidspunkt, hvor Birthe Andersen tager afsked med englænderen foran Hotel Bellevue. Bagefter har han en tur med Jørgen Nørreslets vidne, og senere kører han først en kunde til Holme-Olstrup, inden han har en kort tur fra Diskotek Madrigal. Til sidst sover han nogle timer på en briks på centralen.

Med det program må politiet medgive, at det virker usandsynligt, at han også kan have nået at samle Birthe Andersen op og køre til både rastepladsen ved Nysø Skov og Vordingborg Havn, hvor man kort forinden har fundet offerets cykel i vandet. Derfor bliver Lauritz Jensen løsladt 27. august, og tre måneder senere frafalder politiet officielt sigtelsen mod ham.

En vigtig partikel maling

Med Lauritz Jensen ude af billedet koncentrerer efterforskerne sig nu i stedet om Flemming Risbeck. Han arbejder som inspektør for et forsikringsselskab og har i den forbindelse fået stillet en mørkeblå Opel Rekord til rådighed. Det viser sig, at sådan en bil er blevet set holde ind til siden, den nat Birthe Andersen forsvandt.

Et vidne fortæller, at han har set føreren rulle vinduet ned og tale med en ung kvinde, der står på fortovet med sin cykel. Politiet efterlyser den unge kvinde, men hun henvender sig aldrig, og derfor beslutter efterforskerne sig for at se nærmere på Opel’en.

Den bliver blandt andet støvsuget grundigt, og man finder en lillebitte partikel maling af farven resedagrøn – en sjælden farve, der matcher den på Birthe Andersens cykel. Under partiklen er der rester af grå grundmaling, og ovenpå er der et tyndt lag lak. Rejseholdet mener igen, at de står over for et gennembrud.

Der er bare et problem. En af efterforskerne erindrer, at det var den samme støvsuger, som man brugte på Lauritz Jensens taxa. Politiet er i vildrede og beder til sidst om hjælp fra Isotop-centralen, en selvejende institution under Akademiet for de Tekniske Videnskaber. De udarbejder i løbet af efteråret en rapport, der fastslår, at det ikke er umuligt, at en malingpartikel kan sidde fast i en støvsuger af den model, Rejseholdet bruger – men det er meget, meget usandsynligt.

Håndværker tilstår

Omtrent samtidig tager sagen en uventet drejning. En 24-årig håndværker fra Lynge i Nordsjælland ringer til politiet og tilstår, at det er ham, der har dræbt Birthe Andersen.

Han kommer med en lang forklaring om, at han har kendt den dræbte pige i et års tid, at de har haft sex på månedlig basis, og at han slår hende ihjel, da hun siger nej. Den 24-årige bliver straks anholdt, men fire dage senere meddeler han fra sin varetægtscelle, at han har fundet på det hele. Det viser sig, at han nogle år forinden har slået hovedet under en trafikulykke og siden har været erklæret sindsforvirret.

Stærk mistanke ikke nok

Dermed er det atter tilbage til Flemming Risbeck, der i januar 1970 bliver kaldt ind til afhøring hos efterforskerne på havnen i Næstved. Her fortæller han, at de observationer, han tidligere er kommet med, i virkeligheden er over to dage og ikke én.

Han skifter også forklaring flere gange undervejs, men det viser sig, at han har et alibi for den nat, hvor Birthe Andersen forsvandt. Her havde han nemlig et dramatisk skænderi med sin hustru, som endte med, at han pakkede en kuffert og forlod lejligheden. Han var dog kun væk i 15-20 minutter, hvilket hustruen bekræfter.

Flemming Risbeck er til flere afhøringer i januar måned. Politiet vil gerne vide, hvorfor der er fundet ridser på bagskærmen af hans bil. Det må være, fordi han har haft sin knallert bagi, siger han.

Da efterforskerne fortæller, at man også har fundet en partikel maling med samme grønne nuance som den på Birthe Andersens cykel, går Flemming Risbeck en smule i panik. Pludselig kan han huske alle mulige ting, han har kørt med, der også er grønne. Han laver en liste med dem, men ingen af tingene er malet med noget, der matcher den resedagrønne partikel.

Mistanken mod Flemming Risbeck er stærk, men da det ikke kan udelukkes, at partiklen stammer fra Lauritz Jensens bil, kan politiet ikke komme længere. Den 30. januar 1970 meddeler Statsadvokaten for Sjælland, at der ikke er grundlag for at rejse sigtelse for drab. Samme dag meddeler Rejseholdets øverste chef, at alle undersøgelser i sagen er afsluttet.

Mistænkt bliver berømt

Flemming Risbeck bliver i pressen aldrig omtalt som andet end et vidne. Derfor slipper han for det meste af den rygtedannelse, der uundgåeligt følger efter en uopklaret drabssag. Og derfor er hans rigtige navn i denne historie ændret.

Lauritz Jensen bliver derimod lidt af en berømthed. Pressefotograferne er både med, da han vender hjem til sin kone og seks børn efter løsladelsen, og da han efter en lang ferie genoptager arbejdet som chauffør i Næstved Taxas vogn 20. Der skrives også forargede ledere i flere aviser over, at hans erstatning blot er på 11.670 kroner.

Berømmelsen topper i 1973, da den populære krimiforfatter Anders Bodelsen udgiver romanen Bevisets stilling, der tydeligvis er baseret på Lauritz Jensens historie. Hovedpersonen selv når dog ikke at læse den, for 6. oktober 1970 falder han om med en blodprop i hjertet og dør. Efterfølgende bliver hans hustru og elskerinde gode veninder, og de er enige om, at det er mistanken mod ham, der har slået ham ihjel.

Vidne står frem efter 33 år

Mordmysteriet går lige så stille i glemmebogen. Indtil april 2002, hvor 67-årige Bent Bjørk møder op på Næstved Tidendes Møn-redaktion, hvor han fortæller, at han ved, hvem der myrdede Birthe Andersen 33 år tidligere.

Til både avisen og senere politiet forklarer han, at han ved skoven i Nysø så Lauritz Jensen, der sprang ud af en blå personbil, tog en død pige i benene og trak hende ud af vognen. Nogle dage senere så han igen bilen, hvor pigens cykel stadig stak ud af den. Men han valgte ikke at sige noget dengang.

- Jeg ville ikke blandes ind i det. Måske ville man tro, at det kunne være mig, der var morderen. Og så var jeg også bange for, om han eller nogle af hans venner ville hævne sig bagefter, fortæller Bent Bjørk, der i 1969 netop havde afsonet to års fængsel for et drabsforsøg på sin kones elsker.

Noget går dog skævt, da Bent Bjørk er til afhøring hos politiet. Han bliver vred, fordi han føler, at man ikke tror på hans historie, så han rejser sig og går. Til offentligheden fortæller politiet, at de er nødt til at forholde sig kritiske over for den slags henvendelser, men at de meget gerne vil tale med Bent Bjørk igen – han er bare nødt til at komme af sig selv, for man kan ikke tvinge et vidne i en 33 år gammel sag ind til en afhøring.

Der er flere bemærkelsesværdige ting ved det nye vidneudsagn. En af dem er, at Lauritz Jensen kørte i en hvid taxa – men hans private bil var rent faktisk en blå Opel. Den blev i sin tid også beslaglagt af politiet, men det vides ikke, om den også blev støvsuget for partikler.

Om det var den bil, Bent Bjørk så dengang, og hvad han ellers mener, han havde oplevet, kommer der aldrig svar på. Han tog nemlig aldrig imod opfordringen om at komme tilbage til politiet, og i 2012 døde han, 77 år gammel.