Efterårsferie: Efterårsferien nærmer sig, og i år åbner Cirkusland i Slagelse med flere oplevelser og mere sjov end nogensinde før.Der er noget for hele familien og endda noget ganske særligt for alle børn, der elsker cirkus og drømmer om selv at stå i den store manege.
AfSn.dk
|
Nyhed i CirkuslandTil efterårsferien 2012 er Cirkusland gået sammen med Cirkus Kæphøj fra Holbæk for med deres dygtige trænere at byde velkommen i en vaskeægte cirkusskole. Skolen er for børn i alderen 8-14 år. Der vil være to hold dagligt, klokken 10-12 og igen klokken 13-15. Alle der deltager får et artistbevis, når undervisningen er forbi.
Der vil blive undervist i alt fra kørsel på ethjulede cykler, linedans og balancebolde til jonglering og djævlespil(diabolo). Eleverne i cirkusskolen kan prøve alle de forskellige »fag« og måske vælge et, som de gerne vil være rigtigt gode til.Cirkusdyr og dinoerBåde før og efter cirkusskolen kan hele familien gå på opdagelse i resten af Cirkusland, hvor der venter et væld af oplevelser og spændende aktiviteter: Days of the Dinosaur har efter den store succes i sommerferien valgt at forlænge opholdet i Danmark. Dino-interesserede har således stadig mulighed for at se den største dinosaur-udstilling i Europa. I alt 4.200 m2 i et af Cirkus Arenas største telte samt 3D Biograf, interaktive dinosaurer, udgravning og Dino-ridning, og meget mere.
I dagens løb vil der desuden være cirkusforestillinger, søløveshow, mulighed for at se de afrikanske elefanter, cirkusmuseet og alle de andre dyr, der bor i Cirkusland. Cirkusland der ligger på Årslevvej ved Slagelse holder åbent i perioden den 13. - 21. oktober.eha@nordvest.dk
I efterårsferien underviser trænere fra Cirkus Kæphøj i Cirkuslands cirkusskole.
Der er forskellige artist»fag« at vælge imellem. Alle deltagere i cirkusskolen får et diplom efter undervisningen.